Marianne Eihilt: Det var en helt anden oplevelse
”Vild med dans” er bestemt ikke ukendt grund for Marianne Eihilt. Alligevel var hun fredag aften i uvante rammer, da hun deltog i det populære TV 2-program.
44-årige Marianne Eihilt havde nemlig skiftet dansesko ud med dommerpult – og for første gang var det hendes opgave at bedømme de 12 nervøse nydansere.
Og det var en helt særlig oplevelse, fortæller Marianne Eihilt til SE og HØR:
- Det var fantastisk. Det var så dejligt at være hjemme, men jeg kan også mærke, at jeg lige skal vænne mig til den nye rolle. Det kribler også for at skulle danse, siger Marianne Eihilt til SE og HØR og tilføjer:
- Det var en helt anden oplevelse end at danse. Det er noget helt andet. Det var dejligt, og dommerne er så søde ved mig, lyder det glad fra den tidligere danser og nu dommer.
Julie og Laura støtter Neel: Men vi vil ikke selv være med i "Vild med dans"
Selv om det var første gang, at Marianne Eihilt skulle sidde bag dommerpulten, var nerverne ikke at spore:
- Det underlige er egentligt, at jeg ikke har været nervøs, og jeg har også tænkt, at jeg skulle undgå at blive det, for ellers kan jeg godt blokere lidt, siger Marianne Eihilt, der dog godt ved, hvad hun skal arbejde med de kommende fredage:
Det frygter ”Vild med dans”-stjernerne mest
- Når jeg sidder og ser på dansen, bliver jeg så grebet af det… Så jeg skal lige vænne mig til, at jeg skal have en kommentar klar lige bagefter. Normalt sidder jeg bare og nyder det, og nu skal jeg lige huske, at jeg også skal have nogle ord klar bagefter, siger Marianne Eihilt, der er imponeret over niveauet i sæsonens første program:
- Niveauaet er højt, der er virkelig mange dygtige. Og så er der nogle underholdende indimellem, og det er også dejligt.
Køb 13 numre af SE og HØR + en Bluetooth-højttaler. Spar 219!
Marianne Eihilt var senest med som professionel danser, da hun i 2011 dansede med Tommy Kenter, og hun har ligeledes gæsteoptrådt i programmet i forbindelse med "Vild med dans – Knæk Cancer".