Kendte8. marts 2019

Mattias Hundebøll er fucking fed far

Når TV-værten Mattias Hundebøll træder ind ad døren derhjemme, træder han samtidig ned i børnehøjde og gør en dyd ud af at skabe magi for sine to små sønner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mattias_hundeboell_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den elektriske guitar skærer sig vej ud gennem højttalerne, og Mattias Hundebøll skiftevis brøler i mikrofonen og kaster med de mørke lokker.

Førhen rejste Hundebøll kloden rundt med punkbandet Rock Hard Power Spray.

Rockmusikken var indtil for få år siden hans kald.

Men så ...

– Det at være far er mit kald nu. Jeg har i så mange år været vært på et eller andet program, som slet ikke mindede om det liv, jeg levede – og der synes jeg, ”Family Food Fight” er et skridt i den rigtige retning, fordi det handler om familie og mad og sjov og ballade, siger skærmtrolden, som lige nu holder kniven for deltagernes struber i ”Family Food Fight” på Kanal 4.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_i_family_food_fight.jpg
 (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark)

”Family Food Fight” kan ses torsdag kl. 22 på Kanal 4 og Dplay. (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark)

Det var da heller ikke hverken musiker, producer eller TV-vært, han blev tituleret som, da han optrådte i ”Go’morgen Danmark” juleaftensdag.

– Jeg vil sgu gerne kaldes far, for det er det, jeg er.

Det er meget legitimt som mor at gå ud og sige: ”Det her er det vigtigste i mit liv”. Og det er det sgu ikke som mand.

– Det er det, jeg prøver at slå et slag for at vise – også mine kammerater, som jeg ved er fantastiske fædre, men som stadig væk føler, at det, de skal identificere sig med, er deres arbejde eller den fodboldklub, de holder med, siger Hundebøll, som både arbejder på en podcast om at være far og er ved at skrive en børnebog med rim og remser.

Sex, drugs og sutsko

Fortidens rock’n’roll er dog ikke glemt.

Et par sorte læderstøvler til indendørs brug gør det ud for et par sutsko, og hvis han skal sige det selv, er der også noget punkrock over at hente sine egne æg i hønsehuset i bofællesskabets baghave i Gentofte.

Godt nok er børnene stadig for små til rigtigt at kunne hjælpe til i køkkenet, men familien er fælles om en masse andre projekter.

For eksempel filmatiserer Mattias det på de sociale medier, når han og ældstesønnen Carl Egon tager på skattejagt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_og_carl-egon2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Modsat mange børn i 2019 ved Carl Egon, tre, ikke, hvad en iPad er. Til gengæld er han fast læser af de gode gammeldags Anders And-blade. (Foto. Thomas Laursen)

Eller når hustruen Marie og Carl Egon debuterer som tegneserieforfattere.

Alt sammen under hashtagget #fuckingfar.

– Jeg vil gerne vise andre forældre, hvordan man nemt kan lave en kreativ skattejagt og skabe lidt magi i hverdagen for de små, forklarer fynboen, som på næsten daglig basis giver sine mange tusind følgere et indblik i sin hverdag med sine to drenge Carl Egon på tre og Ejner Bob på knap et år og hustruen Marie, 35.

Roser og torne

Når TV-værten så sidder i bilen på vej hjem fra arbejde og spekulerer over, hvad han i dag skal lege med de små, er det hans egen barndom, han tænker tilbage på.

– Jeg spejler mig meget i min farfar. Hver sommer tog min storebror og jeg på 14 dages ferie hos farmor og farfar, og så vidste vi, at når vi kom, havde farfar en plan.

– Så skulle vi bygge en svævebane, så vi kunne svæve fra æbletræet og hen over farmors roser.

Og det har jeg taget til mig, for jeg kan bare huske, hvor magisk det var, når man kom hen til farfar, fortæller Mattias, som dog også har hårde dage som ”fucking fed far”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_carl_egon_marie_og_ejner_bob.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Marie og jeg er sådan lidt nogle skøre mennesker, som godt kan lide skøre navne, som ikke er så højtidelige. Vi er generelt bare sådan lidt skøre og det skøre hus her i kvarteret, fortæller Mattias om valget af drengenes navne. (Foto: Thomas Laursen)

– Der er da også dage, hvor jeg vågner og tænker ”Det bliver en fucking fed dag” – og så bliver det bare slet ikke, som man havde forventet, fordi børnene er sure eller kede af det.

Det er hårdt at have børn. Pissehårdt, men det er jo allermest pissedejligt.

Flere hvalpe i flokken

Selv om nattesøvnen stadig afbrydes hver anden time, er Mattias og Marie enige:

– Vi vil sindssygt gerne have flere børn, men der er ikke plads til tre børn i vores autocamper, så jeg vil gerne vente et par år, så vi kan køre lidt rundt i den sammen os fire, før vi får flere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_og_carl-egon.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg har altid vidst, at jeg skulle have en søn, der hedder Egon, for jeg elsker Olsen-banden, fortæller Mattias, som måtte gå på kompromis med Marie og sætte Carl foran. (Foto: Thomas Laursen)

– At se, hvordan Marie er forelsket i Ejner Bob på den der mor-måde, hvor alting omkring hende bare forsvinder, fascinerer mig.

Så hun skal da have lov at få nogle flere, siger han vel vidende, at det betyder mindre kærestetid.

– Vi har givet hinanden håndslag på, at vi får mere kærestetid i 2020.

Men jeg vil hellere se Marie sådan her, end jeg vil se hende på den anden side af et bord på en eller anden restaurant, smiler han og peger hen på drømmepigen, som sidder på gulvet og læser Anders And-blad med deres drenge.

Sponsoreret indhold