Michael Bundesen fylder rundt: 70 år med rock og rul

Livets skjorte var nær blevet for kort, da Michael Bundesen i 2011 blev ramt af to blodpropper.

Shu-bi-dua-frontmanden havde på daværende tidspunkt allerede spekuleret på, hvornår han skulle stoppe sin karriere og hvordan.

Men han havde næppe regnet med, at den skulle ende så brat hjemme på køkkengulvet – lammet i venstre side på grund af en blodprop i hjernen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var Ole Stephensens kone Julie, som fandt ”Bonden” og ringede efter hjælp, da blodproppen havde slået benene væk under ham hjemme på Strandhøjsvej, hvor han og Stephensen på det tidspunkt boede under samme tag. Her er han til TV-værtens bisættelse i februar. (Foto: Jesper Sunesen)

Allerede seks årtier forinden bemærkede Bundesens morfar, Aksel Jørgensen, barnebarnets fortræffelige sangstemme.

– Den kunne noget særligt, når vi sang, mente han.

”Bliv lige ved med at bruge den. Du skal øve dig, men giv ikke op”, sagde han, fortæller Michael Bundesen i biografien ”Alting har en ende” fra 2018.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael kommer aldrig til at stå på scenen og synge igen, men udtrykker nu sin kreativitet igennem sine malerier. (Foto: Mikael Rieck)

Og så gik turen i kirke, hvor unge Bundesen sang bas, og med sin akustiske guitar på ryggen gik turen hver tirsdag til musikundervisning.

– Morfar nød bare at sidde stille og høre mig øve med guitaren derhjemme. Det lød ikke altid så godt, men han kunne spore udviklingen, og det var noget særligt, mindes han i bogen.

Forældrene bifaldt ikke musikken som levevej, og derfor måtte den aspirerende hitsmed altså begynde at studere jura.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Bundesen blev i sin tid gift med Ninka. Ud af ægteskabet kom børnene Nicolaj og Nanna. Derudover har han også sønnen Karl Gustav. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Statsradiofoniens stemme

Det var ikke kun morfaren, der syntes, Bundesens stemme var smør for øregangene.

I 1971 blev han ansat på den nystartede radiokanal P3 som radiospeaker.

Det var på Statsradiofoniens gange i Radiohuset på Rosenørns Allé, at Bundesen stødte på den senere ”Shub”-makker Michael Hardinger.

– Vi var jævnaldrende og begge vildt interesserede i musik. Vi faldt i snak, og jeg tænkte med det samme, at der var et eller andet vildt over ham, der ikke passede ind på kontorgangen i Danmarks Radio, fortæller han i bogen.

Og dermed var grundstenen til den velsmurte hitmaskine Shu-bi-dua, som i en kort periode hed Passport, lagt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alle klassikerne blev samlet i ”Shu-bi-dua The Musical” i 2015. Mere end 80.000 tog i teatret for at rocke med til forestillingen. (Foto: Jesper Sunesen)

Fra 1973 trak Shu-bi-dua trods evindelige dårlige anmeldelser tusindvis af fans til deres mange koncerter og solgte mere end seks millioner plader, indtil bandet måtte sige stop i 2011.

Øver stadig stroferne

Det var blodpropperne, der blev ”shubbernes” skæbne, men selv om Bundesen allerede havde tænkt sig at stoppe, fik han altså ikke lov til selv at lægge bandet i graven.

En stor kamel, han brugte flere år på at sluge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Det var vigtigt for mig at få den pris. At jeg fik lige præcis den anerkendelse på det tidspunkt, fordi Shu-bi-dua og jeg var kommet i den situation. Vi skulle ikke spille sammen mere, har Bundesen fortalt om den ærespris, han modtog ved Danish Music Awards i 2013. (Foto: Thomas Laursen)

Selv om stemmen aldrig kommer i topform, og Michael har sluppet drømmen om at stå i front for Shu-bi-dua igen, så øver han stadig teksterne for sig selv, inden han lægger sig til at sove.

– Jeg siger godnat til Nellie, slukker lyset, lukker øjnene og går gennem sangen og smiler lidt på de bedste steder, mens jeg forestiller mig en af de hundredvis af koncerter, fortæller han i bogen.