
Mikkel Hansen ramt af konkurs

Det er ikke alle kampe der vindes - heller ikke for håndboldstjernen Mikkel Hansen.
Den 34-årige boldkunstner er aldrig lykkedes med at skabe overskud i sit firma PerformanceLab ApS, og virksomheden, der skulle tilbyde kunderne "Performance træning, fysioterapi og performance management" er efter mindre end fire års levetid taget under konkursbegæring i Sø- og Handelsrettens skifteret.

Det fremgår af et opslag i Statstidende.
Ejerne af PerformanceLab har smidt 200.000 kr. i firmaets selskabskapital-kasse. Mikkel Hansen ejer 25 procent af virksomheden, som i regnskabsåret 2019/20 modtog 195.000 i coronastøtte fra den danske stat.
Indtjeningen var i samme år på over en million kroner, men på bundlinjen endte det med et underskud på 122.512 kr.
Året inden - i regnskabsåret 2018/19 - var underskuddet på 448.726 kr.

Mikkel Hansens vilde år: Slem hovedpine
Corona-epedimien afgjorde PerformanceLabs skæbne. I regnskabet forklares det således:
Regnskabsåret har i væsentlig grad været belastet af Covid-19 pandemien, idet omsætning er påvirket negativt af nedlukning. På trods af selskabet har modtaget tilskud i henhold til de indførte Covid-19 kompensationsordninger, har dette ikke i fuldt omfang kunnet friholde virksomheden for en økonomisk belastning som følge af Covid-19 pandemien.
PerformanceLab har kun haft to ansatte, men virksomheden har hængt på leasingudgifter, der løb op i 192.000 kr. om året samt en årlig husleje på 610.000 kr.