Mikkel Kryger nyder rollen som far til to: Der er knald på
En stor drøm gik tidligere på året i opfyldelse for Mikkel Kryger, da han og hustruen, Mill Mynthe, blev forældre for anden gang.
– Det er vidunderligt. Hold da op, det er fantastisk! lyder det glædestrålende fra den 36-årige vært, da SE og HØR møder ham til optagelserne af TV 2 Charlies "Lykkehjulet", hvor han står i front.
De nybagte forældre er gået stille med dørene, så selv om sønnen Lui kom til verden for godt et halvt år siden, var det først for nylig, at værten delte den glædelige nyhed med offentligheden.
– Nu har vi to drenge, og det samspil, der er mellem de to brødre, er vidunderligt at se, siger skærmtrolden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tv-værten i selskab med sin bedre halvdel, Mill Mynthe. (Foto: Mikael Rieck)
Stolt storebror
Udover Lui har parret sønnen Max, der i dag er tre et halvt år. Og han har ifølge Kryger taget den nye rolle som storebror rigtig fint.
– Han er stolt, og han er kærlig ved ham. Det er klart, at der da også er tidspunkter, hvor han godt kan være en lille smule jaloux eller have lidt svært ved det, men det er ikke noget, der går ud over lillebror – så går det ud over os. Men jeg synes faktisk, at han har taget det rigtig godt.
– Det første, han spørger om, når han vågner om morgenen, er, om Lui også er vågen. Og Lui kalder på Max hele tiden: "Mar, Mar", siger han, hver gang Max ikke er der – når han er i børnehave eller er på tur. Han ved ligesom godt, at vi er en enhed, den lille. Det er virkelig fedt, jubler Mikkel.
Hårdt arbejde
Han lægger dog ikke skjul på, at der er kommet fart over feltet i hjemmet, efter barn nummer to kom til verden.
– Det er hårdt arbejde, og der er knald på med to små drenge, som fylder, skal lege og har en vild energi. Så vi har hænderne fulde. Men det er samtidig fuldstændig fantastisk! En følelse af at være en rigtig familie – en enhed, siger "Lykkehjulet"-værten, som med egne ord "altid har drømt om at få to børn". Han har selv en søster.
Mikkel Kryger skriver rørende brev til sønnen
– Men der er mange år mellem min søster og mig – seks-syv år. Så vi kunne godt tænke os at få dem lidt tættere på hinanden. Og det håber jeg vil betyde, at de kan nyde godt af hinanden. Det ser vi allerede nu efter kort tid, og det er virkelig skønt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I starten af det nye år løber en ny sæson af det legendariske quizprogram "Lykkehjulet", som blev sendt mellem 1988 og 2001, over skærmen på TV 2 Charlie. (Foto: Dan Mariegaard)
Tur til Thailand
Med en baby og en søn i børnehavealderen er det ikke meget nattesøvn, Mikkel Kryger får for tiden.
– Overhovedet ikke – det er dybt forfærdeligt, griner han.
Seebach om at blive far:- Det er skide hårdt
– Og i forvejen skal jeg tidligt op med "Go' morgen Danmark", tilføjer værten, som stadig skal passe morgentjansen, mens "Lykkehjulet" bliver optaget – dog ikke helt i samme omfang som normalt, da Steen Langeberg og Adam Duvå Hall hjælper kollegaen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mikkel Krygers smukke medvært og "kategorina" i "Lykkehjulet" er Kanya Rørbech, 43, som får debut som tv-vært. – Jeg synes, det har været supernaturligt, siger skønheden, som tidligere har lavet reklamefilm og medvirket i forskellige tv-serier, børneserien "Kurt – en ukendt helt" på DR samt mange kortfilm. (Foto: Dan Mariegaard)
– Men så er jeg tilbage for fuldt blus i december på "Go' morgen", og så er der lidt ro på. Jeg har lavet alt for meget, lyder det om den seneste tid, hvor Kryger har stået i front for blandt andet "Danmark planter træer", "Knæk Cancer" og programmer til TV 2 Fri og Zulu – samtidig med "Lykkehjulet" og "Go' morgen Danmark".
Lukas Graham skal være far igen
– Jeg har haft et virkelig travlt efterår, så nu har jeg lovet dem derhjemme, at vi tager det stille og roligt i december, og så rejser vi til Thailand til marts. Det glæder vi os til. Vi var der også med Max, da han var helt lille, og nu gør vi det så med Lui igen.
– Det er klart, at når der er så meget arbejde, ser jeg dem ikke så meget. Så det gælder om at tage revanche dér.