Når Thorning får den kolde skulder: Jeg bliver irriteret
På overfladen er Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt fine venner.
De taler da også i telefon sammen i ny og næ, men når man prikker hul på bylden, gemmer der sig politiske uoverensstemmelser af rang.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Helle indrømmer, at det ikke er altid, hun er enig med regeringen. (Foto: Hanne Juul)
Selv om Thorning ikke er meget for at tale om det, afslører hun nu, at hun på mange punkter er uenig med Mette Frederiksens regering.
Og Helle bliver også irriteret, når der bliver talt grimt om den daværende regering, hun selv stod i spidsen for.
– Det er ikke altid, jeg er enig med regeringen. De har også gjort modsatte ting af, hvad vi gjorde.
Men jeg holder det for mig selv. Ellers kunne jeg jo sidde hver dag og komme med kommentarer, siger Helle Thorning-Schmidt til SE og HØR.
– Men nu siger du alligevel, du ikke er enig …?
– Jeg er ikke enig i den måde, de taler om vores regeringstid på. Men jeg tror ikke, det er hjælpsomt, at jeg begynder at diskutere det.
– Men føler du, at der bliver taget afstand fra din regeringstid?
– Det er der jo blevet. Der er blevet taget afstand til nogle af de beslutninger, vi traf.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Trods den fælles partifarve minder 43-årige Mette Frederiksens regering ifølge Helle bestemt ikke om Thorning-Schmidts. (Foto: MEGA)
Men det minder mig bare om, at jeg også selv skal være til rådighed for at fortælle historien om vores tid, og hvad det var, vi gjorde. Hvad der var meningen med det hele.
Jeg bliver jo altid irriteret, når vi fremstilles som en regering, der ikke var optaget af velfærden.
26-årig mand fængslet: Sendte dødstrusler til Mette F.
Vi forbedrede velfærden for rigtigt mange.
Der kom betydeligt færre fattige børn i Danmark. Hvis der kommer et forkert billede frem af min regering, så reagerer jeg, siger Thorning.
Trak stikket
Da hun mistede magten i 2015, trak hun stikket helt, rejste til London og droppede at blande sig i debatten.
Men hun har indset, at hun bliver nødt til at kæmpe for sit eftermæle.
– I starten ville jeg slet ikke blande mig. Jeg forsvandt fra mediebilledet. Det var godt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Thorning har selv forladt dansk politik og savner det ikke.
Lige nu har hun bl.a. travlt med sit job for Facebooks tilsynsråd. (Foto: Hanne Juul)
Men nu kan jeg jo godt se, at hvis man skal huske den del af historien, jeg var en del af, så skal jeg også bidrage til den selv, forklarer hun.
Især det brede samarbejde i dansk politik, som hun selv stod for, optager Helle.
Helle er helt sikker: Brænd mig af
Derfor gik det heller ikke ubemærket hen, da Lars Løkke Rasmussen luftede idéen om en SV-regering.
– Jeg skrev faktisk i en bog, at man burde overveje en SV-regering.
Der er ikke mange, der har bemærket det.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ingen ministerbil, men stadig med stil. (Foto: Hanne Juul)
Jeg har længe været optaget af det her projekt på midten.
Og det er jo også kendetegnende ved vores regering – i modsætning til den, vi har nu, at vi faktisk arbejdede meget bredt.
Helle Thorning-Schmidt om Lars Løkkes overraskende tv-rolle: - Hold da op!
Venstrefløjen blev ekstremt sure på os, når vi gjorde det, og det er måske en af de store definerende forskelle på min (regering, red.) og den, vi har nu.
Vi gjorde det til en mærkesag. Det fik vi gode beslutninger ud af, men godt nok også meget ballade, erkender Helle.
Regering med Løkke?
– Hvis du var fortsat som statsminister, kunne man så have forestillet sig en regering, hvor du var statsminister, og hvor Lars Løkke Rasmussen var finansminister?
– Jeg ved det virkelig ikke, men jeg synes, at der er noget mellem Socialdemokratiet og Venstre.
Helle T. i problemer: Politiet revser besøg hos svigerforældrene
Jeg kan godt lide Venstre. Det forener land og by, og når Socialdemokratiet er bedst, så forener vi mange.
Jeg kan godt lide folkepartierne, for man bliver ikke et parti for en særlig gruppe. Man bliver et parti for hele Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der var knus og kram, da Helle i 2015 overdrog nøglerne i Statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen, 56. (Foto: Ritzau Scanpix)
Venstre og Socialdemokratiet bør arbejde sammen. Det er ikke en fremmed tanke for mig.
Det er to partier, som altid har set hinanden som fjender, men måske er det de to partier, som har den allerstørste fællesmængde ...
Eller i hvert fald det Socialdemokratiet, jeg var formand for, siger Helle Thorning-Schmidt.
Mette Frederiksen afslører: Min far fik kræft midt i det hele