Nu fortæller Sarah hele historien bag klappen
En similibesat klap stjal opmærksomheden ved fredagens "Vild med dans".
Klappen sad nemlig over kønne Sarah Grünewalds ene øje, og som om det ikke var nok, så valgte elastikken, som klappen sad fast med, også at springe midt i udsendelsen.
Nu forklarer Sarah Grünewald, hvorfor hun måtte gå på skærmen med en klap for øjet, og hvordan de var kommet frem til, at det var den rette løsning.
- Jeg har fået det, man kalder et bygkorn, og det har bredt sig lidt. Nogle gange får jeg et, andre gange får jeg flere, fortalte Sarah Grünewald til SE og HØR efter fredagens "Vild med dans".
- Jeg er ret vant til det, men jeg plejer at kunne klare den selv ved at lægge et koldt kompres på og prikke hul i skidtet. Det har jeg ikke kunnet gøre denne gang. Den ene ligger ret langt nede og har givet mig en pose under øjet, fortæller den skønne TV-vært.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sarah Grünewald bar klappen for øjet med attitude. (Foto: Thomas Laursen)
Seerne er trætte af Umut: Lav reglerne om!
Da det torsdag ikke så ud til, at Sarah ikke ville få bugt med bygkornene, var gode råd dyre.
- Jeg havde facetime-krisemøde med mine chefer, min stylist og min makeupartist. Så lige meget hvad, og man kan stå og smile, er det jo ikke fedt, fortæller Sarah.
Sarah Grünewald i krise inden "Vild med dans": Sender med klap for øjet
For at gøre ondt værre, valgte elastikken at springe midt i udsendelsen, da Sarah stod og interviewede Coco O. og Morten Kjeldgaard.
- Det gjorde vildt nas. Det værste er, at det sker, når jeg står og taler med Coco, som jeg egentlig gerne ville snakke med. Hun havde noget på hjerte, og så er det irriterende, at det her lort springer, lyder det fra Sarah.
Det gik dog ikke værre, end at Sarah få minutter senere igen havde klappen siddende foran det ene øje.
- Jeg havde tre svedige sypiger, der var klar til at sy den sammen igen. Der gik nok halvandet minut, fortæller Sarah.
Efter planen er Sarah tilbage på "Vild med dans"-gulvet næste fredag. Denne gang formentlig uden en klap for øjet.