Nu sker det: Kanye accepterer endelig skilsmissen fra Kim Kardashian
Men det er således først nu, næsten to måneder senere, at Kanye West har accepteret at skrive under på skilsmissepapirerne.
Det skriver Hollywood Life.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: MEGA
Ifølge en kilde skulle den sene underskrift bunde i et ønske om at redde ægteskabet:
- Kanye tog sig god tid, fordi han håbede på, at han kunne fikse ting, lyder det angiveligt fra kilden ifølge mediet.
- Det sker tydeligvis ikke, og han har endelig accepteret det.
Kilden afslører desuden, at folk tæt på den succesfulde rapper har rådet ham til at hyre en god advokat. Og det råd har Kanye West nu taget til sig.
SMS'er afslører: Rapper Drake vil date Kim Kardashian
De sidste par måneder har skriverier fra pressen efterladt et klart indtryk af, at det tidligere celebre par ikke ligefrem har det nemt med at få tingene til at fungere.
Særligt, når det kommer til parrets fire børn: North på syv, Saint på fem, Chicago på tre og Psalm på snart to år.
- De har haft perioder for nylig, hvor de er stoppet og startet igen, forklarer kilden om det tidligere pars kontakt.
Desuden afslører vedkommende, at Kim Kardashian dog ”altid besvarer Kanyes opkald”, men at hele miseren er virkelig hård – særligt for Kim, der fast bor sammen med parrets børn i hjemmet i Los Angeles, mens Kanye opholder sig i Wyoming.