Officielt: Sportsstjerner med i "Vild med dans"
De første navne til den næste sæson af "Vild med dans" er netop blevet offentliggjort, og det er bestemt ikke hvem som helst.
TV2 har netop afsløret, at både den tidligere verdensklasse bokser Mikkel Kessler og bordtennislegenden Michael Maze hopper i danseskoene.
De to kamphaner indgik for otte år siden et væddemål, som omhandlede netop det populære danseshow. Hvis én af dem sagde ja til at deltage i "Vild med dans", så skulle den anden også sige ja, skriver TV2.
Mikkel og Lea Hvidt Kessler afslører kønnet på 3. barn
Artiklen fortsætter under billedet...
En dag ringede Maze så til Mikkel med en besked, som mildest talt tog den garvede bokser på sengen. Han var nemlig på vej ud for at snakke med "Vild med dans".
Mikkel Kessler runder det skarpe hjørne: 40, fit og far til tre
- Jeg blev jo nødt til at holde mit væddemål, siger Kessler til TV2, som helt sikkert er glade for at have to store navne inden for dansk sport med på dansegulvet i bedste sendetid.
Vil være den bedste
Den hårdtslående amagerdreng har ikke dog ikke de store forventninger til sine evner inden for vals og rumba. Men han slækker ikke på kravene til sig selv.
- Jeg har hørt, at man ikke kan ryge ud i første program, så jeg er da sikret i mindst to programmer. Men jeg håber da, jeg lærer det, jeg vil jo gerne være den bedste, slår den tatoverede kæmpe fast over for TV2.
Michael Maze: Min mor er glad for, jeg er vendt hjem
Artiklen fortsætter under billedet...
Mikkel Kessler og hustruen Lea venter deres tredje barn, som kan komme når som helst (Foto: Peter Grosen)
Efter mareridts-år: Michael Maze leder efter kærligheden
Mikkels smashende kompagnon har heller ikke de store forventninger til sine egne evner på et dansegulv. Til gengæld regner Michael Maze med at få en stor oplevelse i bedste sendetid.
- Jeg kender efterhånden mange, der har været med, og alle har sagt, det var vildt sjovt. Jeg har været tæt på at sige ja før, men nu skulle det være, siger bordtenniskongen til TV2.
Flere stjerner med: "Vild med dans" bliver til musical
Artiklen fortsætter under billedet...
Michael Maze kan til efteråret ses i en stram salsabuks og sko med hæl (Foto: Peter Grosen)
"Vild med dans" vender tilbage til skærmen til efteråret på TV2. Og ligesom sidste år er det Sarah Grünewald og Christiane Schamburg-Müller, der er værter.
I videoen kan du se den tidligere Gulddreng Malte Ebert svare på, om han kunne finde på at være med i "Vild med dans":
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube