Så bliver det ikke mere pink: Og du kan komme til at bo der
Drømmer du om et pink hus fyldt med flamingoer og enhjørninge, så er Eaton House Studio lige noget for dig.
Huset, der ligger i Essex i England, er pink, så det batter, og så er det fyldt med lækre designdetaljer.
Der er sengepladser til 15 personer, men der kan sagtens sove flere mennesker i huset, hvis man er mange.
Huset er nemlig indrettet med hele syv soveværelser, hvor det største selvfølgelig er holdt i rene pink nuancer.
Derudover er der flere stuer, en saloon i baghaven og hele to køkkener. Om vinteren er der mulighed for at tænde op i pejsen, og skulle man have lyst til det, så er der både en indendørs og en udendørs biograf.
Skal aftenerne spenderes med din udkårne, så kan du gøre det i husets spabad. Mens der er poolbord og diskokugle, hvis der skal gang i festen. Udenfor er der et stort grillområde, hvor du kan stege store bøffer til vennerne.
Gider du ikke køre selv, så er der knyttet en chauffør til ejendommen, som kan køre dig rundt.
Skulle du have lyst til at leje huset, så koster det 15.000 kroner pr. nat. Du kan leje det via AirBNB.
Denne magiske strand har PINK sand – vi vil afsted nu!
Kom ind i Eaton House Studio i galleriet herunder