Kendte17. oktober 2024

One Direction reagerer på Liam Paynes dødsfald: - Vi er helt ødelagte

Der har været helt stille fra medlemmerne af One Direction, efter Liam Payne gik bort onsdag aften. Men nu reagerer de i en samlet udtalelse
Sådan så det ud, da One Direction stadig var aktive som band. Nu har de fire resterende medlemmer reageret på Liam Paynes død.
Sådan så det ud, da One Direction stadig var aktive som band. Nu har de fire resterende medlemmer reageret på Liam Paynes død.
 Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke siden den 29. juli 2020 har One Direction lagt et opslag ud på Instagram.

Men det gør de nu torsdag aften efter Liam Paynes dødsfald.

- Vi er helt knuste over nyheden om Liams bortgang.

- Med tiden, og når alle er i stand til det, vil der være mere at sige. Men for nu vil vi tage noget tid til at sørge og bearbejde tabet af vores bror, som vi elskede højt.

I opslaget sender One Direction-medlemmerne også en særlig tanke til Liam Paynes efterladte.

- For nu, er vores tanker med hans familie, hans venner og fansene, som elskede ham sammen med os. Vi vil savne ham frygteligt.

- Vi elsker dig Liam. Louis, Zayn, Niall og Harry.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-17/onedirection.png
 Foto: Instagram

I løbet af torsdagen er der kommet mange nyheder frem om dødsfaldet.

Her er der både kommet detaljer frem om 112-opkaldet, ligesom den foreløbige obduktionsrapport fra de argentinske myndigheder blev offentliggjort.

Torsdag aften har de officielle myndigheder i Argentina udgivet en 662 ord lang pressemeddelelse, hvor der er kommet flere oplysninger frem om Liam Paynes tragiske død.

Også torsdag aften blev Liam Payne hyldet ved Forum i København af danske fans.

Til mindehøjtideligheden blev der tændt lys, lagt breve, sunget sange og meget andet.

Sponsoreret indhold