Paris Hilton afslører: Er startet i fertilitetsbehandling med kæresten
Allerede tilbage i 2008 lød det fra den famøse hotel-arving, at hun ønskede tre-fire børn. Og gerne snart.
Dengang blev det dog ikke til noget med kæresten Benji Madden, som hun da også kun nåede at danne par med i omkring ni måneder.
Siden lagde hun umiddelbart babyplanerne på hylden, og det var først igen i september sidste år, hun talte højt om drømmen, og at hun ønskede sig et sæt tvillinger.
Nu har hun og kæresten Carter Reum så taget skridtet og er startet i fertilitetsbehandling.
- Vi snakker om at planlægge vores bryllup hele tiden, og vi har også talt om babynavne og alt det. Så jeg er bare helt vildt glad for, at vi nu tager det næste skridt mod at have et rigtigt liv, siger Hilton i podcasten ”The Trend Reporter with Mara”.
Hilton og forretningsmanden har dannet par siden januar 2020, og allerede få måneder inde i deres forhold stod det klart, at de gerne ville være forældre sammen.
Artiklen fortsætter under billedet
Hotel-arvingen fotograferet sammen med kæresten Carter Reum til Halloween 2020. Foto: MEGA
Ifølge arvingen så er det blandt andet reality-dronningen, og veninden, Kim Kardashians skyld, at de nu er startet i behandling.
- Vi er startet i behandling, så jeg kan også få tvillinger, hvis det er det, jeg gerne vil. Kim er faktisk hende, der fortalte mig om det, før anede jeg ingenting, afslører hun.
Ifølge US Weekly startede parret med at forsøge at blive gravide tilbage i august 2020.
- Jeg tror virkelig på at have en familie, og at det at have børn er meningen med livet. Det er ikke noget, jeg har fået lov til at opleve endnu, for jeg har ikke følt, at der var nogen, der fortjente den form for kærlighed fra mig. Men nu har jeg endelig fundet en person, der fortjener det, og jeg kan slet ikke vente.