Kendte27. juli 2021

Paris Hilton venter sit første barn

Den 40-årige arving kan endelig juble over, at hun og hendes forlovede venter deres første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paris_hilton_front.jpg
 Foto: MEGA

SENESTE: Historien viser sig nu at være en and - hovedpersonen selv afviser nemlig, at hun er gravid.

Det var tilbage i januar måned Paris Hilton kunne afsløre, at hun og manden Carter Reum var startet i fertilitetsbehandling i håbet om at kunne udvide familien med et nyt medlem.

Nu kan flere medier rapportere, herunder PageSix og Daily Mail, at det er lykkedes.

Paris Hilton venter derfor sit første barn med sin forlovede, og de vil angiveligt allerede senere på året kunne byde den lille ny velkommen til verden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/paris_hilton_0.jpg
 Foto: MEGA

Det kommnde forælder-par. Foto: MEGA

Paris og Carter blev forlovet tilbage i februar, altså blot en måned efter, nyheden lød, at de to for alvor kæmpede for familieforøgelsen.

- Jeg er så spændt på det her næste kapitel og at have sådan en støttende partner. Vores forhold består af ligesindede. Vi gør hinanden til bedre mennesker, lød det dengang fra Hilton.

Det kommende bryllup vil blive det første for både Hilton og Carter, og det forlyder, at planlægningen af den store dag allerede er i fuld gang.

Men om de to vil nå at sige deres ”ja” til hinanden før den lille ny vil ankomme, vides endnu ikke. Hverken Paris eller Carter har endnu kommenteret på den kommende familieforøgelse.

Det vides derfor heller ikke, om Paris er så heldig at nedkomme med tvillinger, som hun tidligere har udtalt, hun drømmer om.

SENESTE: Historien viser sig nu at være en and - hovedpersonen selv afviser nemlig, at hun er gravid.

Sponsoreret indhold