Kendte16. november 2021

Paris Hiltons nye mand afsløret: Har hemmelig datter

Udover at kunne kalde sig hustru har Paris Hilton også sikret sig titlen som stedmor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Torsdag kunne den 40-årige Paris Hilton officielt kalde sig en gift kvinde. Har sagde hun nemlig ja til sin forlovede, Carter Reum.

Nu viser det sig så, at den blonde realitydiva også kan bryste sig med en anden titel: Stedmor. Hendes mand har nemlig et hemmeligt kærlighedsbarn med en anden kvinde.

Det skriver PageSix.

Den 40-årige Carter Reum har eftersigende kun set den niårige datter en enkelt gang, siden hun kom til verden.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega803083_146.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Moren til den lille pige er den tidligere realitykendis Laura Beliizzi, der blandt andet har medvirket i serien "Secrets of Aspen". Derudover kan hun prale med at have været kærester med Hollywoodstjernen Mel Gibson i en kortere periode.

- De mennesker, som den her historie kommer noget ved, har kendt til det i ti år. Carter støtter barnet, siger en talsperson for Carter Reum og fortsætter:

- Selvom han ikke har et traditionelt far-datter-forhold til hende, så har han sørget for hende, siden hun blev født, og det vil han blive ved med at gøre.

Paris Hiltons millionærmand skulle ifølge en række dokumenter, som The Post er kommet i besiddelse af, have underskrevet en erklæring, der bekræfter, at han er faren til pigen, selvom han aldrig har taget en faderskabstest.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Ifølge kilder har det dog ikke været helt let for den lille pige at følge med i sin fars nye liv i medierne og i de kulørte blade.

- Hun har set artikler med Paris og Carter, der taler om at starte en familie. Hun føler sig enormt afvist og udenfor. Hun vil gerne have et forhold til ham.

- Jeg kan slet ikke beskrive den smerte, hun føler. Hun er i den alder nu, hvor hun er bevidst og ønsker, at hendes fars familie hører hende og kender hende. Det kan godt være, at han ikke elsker hende, men hun påstår, at hun elsker ham og hans familie, lyder det fra en anden kilde.

Paris Hilton og Carter Reum blev gift foran 200 gæster, der blandt andet bestod af kendisser som Nicole Richie, Ashley Benson, Emma Roberts og Kim Kardashian.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kim-paris.jpg
 Foto: Instagram

Kim Kardashian retter på Paris Hiltons slør til brylluppet torsdag, hvor Paris og Carter sagde ja til hinanden. (Foto: Instagram)

Det store kærlighedseventyr er desuden blevet dokumenteret til den nye realityserie "Paris In Love", der har fået premiere på det amerikanske Peacock.

Paris Hilton har tidligere udtalt, at hun og Carter har gennemgået fertilitetsbehandling og planlægger at få tvillinger i form af en dreng og en pige. Og børnenavnene er næsten også på plads. Pige skal i hvert fald hedde London, har "Stars Are Blind"-sangerinden tidligere meddelt.

Sponsoreret indhold