Kendte19. januar 2021

Privat Instagramprofil lækket: Nu må Armie Hammer undskylde

Kannibal-beskederne var tilsyneladende blot toppen af isbjerget – nu vælter skandalerne frem om Hollywoodstjernen, som er "oprigtigt ked af det"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega328665_728.jpg
 Foto: MEGA

Det kan ikke have været nemt at være Armie Hammer de seneste uger.

Knap havde vi taget hul på et friskt år, før endnu ubekræftede – men dog relativt mystiske - udvekslinger mellem ham og unavngivne kvinder dukkede op på internettet.

De skulle angiveligt være afsendt fra den 34-årige skuespiller i perioden mellem 2016 og 2020, mens en håndfuld kvinder desuden påstod at have haft en affære med Hammer, mens han var gift med Elizabeth Chambers.

Beskederne fik massiv opmærksomhed – ikke mindst på grund af deres indhold.

Flere af dem afslørede tilsyneladende mørke fantasier og lyster, der tager udgangspunkt i voldtægt, BDSM – og sågar kannibalisme, og i flere beskeder fortæller afsenderen, at han ønsker at afskære, beholde eller fortære dele af modtagerens krop.

”Jeg er 100 % kannibal. Jeg vil æde dig. Fuck, det er skræmmende at indrømme,” skriver vedkommende blandt meget andet.

Hammer har afvist al kendskab til de skræmmende og grænseoverskridende beskeder, men rygterne har ramt ham i en grad, så han har måtte trække sig fra sit fremtidige arbejde på filmen ”Shotgun Wedding” med Jennifer Lopez.

https://imgix.seoghoer.dk/2_1.png
 Foto: Instagram, houseofeffie

Et lille udsnit af de mange beskeder, der angiveligt er sendt mellem Armie og hans elskerinder (Foto: Instagram, houseofeffie)

Privat profil afsløret

Efter weekenden har den skandaleramte ”Call me by your name”-stjerne dog endnu en gang forsvare sig selv, efter endnu flere detaljer om hans sexliv er blevet afsløret, da mediet Daily Mail kom i besiddelse af skærmbilleder, der viser skuespillerens såkaldte ”finsta” – eller fake Instagramprofil.

Her har Hammer tilsyneladende kommunikeret til en lille skare af nære venner – og indholdet har da umiddelbart heller ikke været egnet til et større publikum

Fra profilen ”El_destructo_86” praler Hammer med sin scoring – en lingerieklædt kvinde, der ligger på alle fire i en stor hotelseng på The Ritz Carlton. Kvinden refererer han til som ”Miss Caymen” – altså Frøken Caymen-øerne.

Knalder "Frøken Caymen"

Opslaget med den mørkhårede kvinde på sengen rummer også en slet skjult sviner til ekskonen Elizabeth Chambers, som Hammer var gift med i ti år.

”Nå, min eks (og det er der en rigtig god årsag til, at hun er) nægter at komme tilbage til Amerika med mine børn, så jeg bliver nødt til at rejse tilbage til Caymanøerne, hvilket stinker … Men der er dog få fordele. Såsom at jeg kan knalde Miss Cayman, mens jeg er der,” skriver han.

Selv har Armie Hammer siden måtte forklare, at der altså ikke er tale om vinderen af skønhedskonkurrencen på øerne.

- Jeg vil gerne slå fast, at personen i min video, som er blevet stjålet fra min private Instagram, ikke er Miss Cayman. Jeg er oprigtigt ked af forvirringen, som mit fjollede forsøg på at være humoristisk har forårsaget, fortæller han til det lokale medie Cayman Compass.

Komitéen bag konkurrencen vil desuden have al reference til vinderen af Miss Caymen fjernet fra Hammers sociale medier.

I et andet opslag beretter han for sin tætte inderkreds, hvordan han indtager hallucinogene stoffer, der ikke kan spores i en test.

"Skilsmisse er sjovt. Ikke så sjovt som stoffer. Men hvad er egentlig også det," skriver han på den private profil.

Åndssvagt

Mens de lækkede skærmbilleder fra Hammers Instagram altså må være gode nok, har han afvist alle beskyldninger om de mange private beskeder om kannibalisme og dominans.

- Jeg gider ikke kommentere på de her åndssvage beskyldninger, men set i lyset af de her ondskabsfulde og falske online beskyldninger mod mig, så kan jeg ikke med god samvittighed forlade mine børn i fire måneder for at optage en film i Den Dominikanske Republik, lød det det fra skuespilleren selv, da han tog konsekvensen af de voldsomme rygter.

https://imgix.seoghoer.dk/mega688247_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Armie Hammer og Elizabeth Chambers blev gift i 2010 - og skilt ti år efter. Sammen har de to børn. (Foto: Mega)

Måtte i terapi

Ekskonen har indrømmet, at beskederne kommer som et chok for hende. Hun kalder indholdet af dem for ”kvalmende”.

I mellemtiden har flere af Armie Hammers nylige kærester bakket historierne fra den anonyme profil ”House of Effie” op.

Forretningskvinden Courtney Vucekovich måtte endda gennemgå terapi efter relationen til Hammer, fortæller hun til Page Six.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/1_82.jpg
 Foto: Facebook, Courtney Vucekovich

Courntey her datede Hammer mellem juni og august sidste år. Hun kalder ham for en "wannabe Hannibal Lecter".
(Foto: Facebook, Courtney Vucekovich)

Vucekovich bruger ord som ”mærkeligt, ulækkert og psykisk nedslidende” om forholdet.

- Han kommer ind i ens liv på sådan en stor måde. Han er så dragende en person. Og han har en tilstedeværelse og en opmærksomhed, som gør, at mange kvinder – især yngre – tænker, ”Jøsses, det her er fantastisk”. Det er den uhyggelige del ved det. At han er så god til at manipulere og overbevise dig om, at han aldrig har haft det sådan med nogen andre før dig, lyder det fra hende.

Læs alt om Armies kannibalisme-skandale her:

Sponsoreret indhold