
Ramt af millionnedgang: Lavt blus hos MØ

Et år med færre koncerter, men også med en væsentlig mindre indtjening – sådan var 2020.
Det kan MØ – 32-årige Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – tale med om.Ifølge regnskabet for musiklynets firma Violent Hearts ApS faldt indtjeningen fra musikproduktionen fra 3,9 millioner kroner i 2019 til godt 1,5 millioner kroner i 2020.
En nedgang på over 2,3 millioner kroner.

Pæn lønforhøjelse
Heldigvis var der et fint afkast fra anpartsselskabets opsparede finanser: 445.000 kroner kom der fra den kant.
MØ hævede i løbet af 2020 godt 64.000 kroner om måneden i løn og pensionstilskud.
Det svarer til en lønforhøjelse på 12 procent i forhold til 2019.
Artiklen fortsætter under billedet...

MØ dropper udbytte fra sit firma på grund af en svigtende indtjening. Foto: Dan Mariegaard
Samme formue
Det trods alt noget magre 2020 betyder, at der i modsætning til 2019 ikke er råd til udbetaling af udbytte.
Formuen i Violent Hearts ændrede sig ikke meget i løbet af 2020. Den er fortsat på over 5,6 millioner kroner.
