Kendte5. juli 2024 (opd. 5. juli 2024)

Renée Toft Simonsen støtter skandaleramte Claes Antonsen: – Ikke i orden

Den skandaleramte trommeslager Claes Antonsen får nu ny støtte – denne gang i form af topmodel og forfatter Renée Toft Simonsen
Den skandaleramte trommeslager Claes Antonsen får nu ny støtte – denne gang i form af topmodel og forfatter Renée Toft Simonsen
Den skandaleramte trommeslager Claes Antonsen får nu ny støtte – denne gang i form af topmodel og forfatter Renée Toft Simonsen.
 Foto: Runolfur Gudbjørnsson

LÆS OGSÅ: Mandehørmeren mister alt: Klamme kommentarer koster Claes Antonsen dyrt

Han er blevet kaldt klam og en krænker – men bestemt ikke af alle.

I går stod Sarah Grünewald frem og støttede Claes Antonsen. Og i dag er det så en anden kvindelig ven, der sender kærlighed i retning mod den tidligere trommeslager i The Antonelli Orchestra, Claes Antonsen.

I et opslag på sin instagramprofil raser den 59-årige forfatter og model over, at hendes ven nu har mistet muligheden for arbejde efter den opsigtsvækkende DR-dokumentar.

Min ven Claes er blevet aflyst og står pludselig uden mulighed for at arbejde, og det krænker min retsfølelse, skriver Renée Toft Simonsen.

Hun finder det slet og ret forkasteligt, at hendes ven gennem 42 år har betalt så høj en pris for sine udtalelser:

– At han pga. af de tre ytringer nu personligt skal stå til ansvar for sexisme i musikbranchen, er helt enkelt ikke i orden. At nogen har følt sig stødt over de ytringer, er helt ok, at jeg personligt ikke ville blive stødt over nogen af de ytringer, er også helt ok, skriver Renée Toft Simonsen, inden hun tilføjer:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-13/MicrosoftTeams-image-%28366%29.png
Trommeslager og kapelmester Claes Antonsen trækker sig fra bandet The Antonelli Orchestra.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det handler om normer, og de er forskellige, for mennesker, for tider, for kulturer. Når forskellige normer mødes er det rigtig vigtigt vi kan finde et fælles sprog, en fælles forståelse, fælles normer at være sammen om – det kræver samtale, den samtale burde have fundet sted.

Claes Antonsen har gennem adskillige år både spillet for og samarbejdet med Renée Toft Simonsens mand, musikeren Thomas Helmig.

Derfor har de to været tætte venner i over 40 år – og sådan håber Renée Toft Simonsen, at det fortsætter:

– Claes Antonsen, vi mødte hinanden på Marselisborg Gymnasium for 42 år siden, du blev min ven, det er du stadig, og har du brug for en kop mokka og en skulder, står min dør altid åben.

Sponsoreret indhold