Kendte11. november 2024

Robbie Williams kommer til Danmark

Den britiske megastjerne Robbie Williams slår næste år et smut forbi Danmark med sin turne "Robbie Williams Live 2025"
Den britiske megastjerne Robbie Williams kommer til Danmark.
Den britiske megastjerne Robbie Williams kommer til Danmark.
 Foto: Georg Wendt/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afdøde Liam Payne hyldes ved MTV Europes prisuddeling

Det er allerede blevet slået fast, at næste år byder på et utal af fede serier, som man bare skal se. Men nu er der altså landet en ualmindeligt god grund til at forlade sit hjem.

Den 50-årige Robbie Williams kommer nemlig til Danmark til sommer.

Det bliver Parken i København, der får æren af at hoste den britiske megastjerne, der fik sit store gennembrud i 90'erne sammen med resten af drengene fra boybandet Take That.

Turnéen "Robbie Williams Live 2025" starter i Edinburgh den 31. maj og fortsætter til London, Manchester og Bath, før han drager videre til flere europæiske lande, herunder Danmark, Irland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Sverige.

Robbie Williams har tidligere besøgt København. Blandt andet her, hvor han optrådte for 45.000 fans i Parken i juli 2003.
Robbie Williams har tidligere besøgt København. Blandt andet her, hvor han optrådte for 45.000 fans i Parken i juli 2003.
 Foto: Lars Moeller/AFP/Ritzau Scanpix

- Denne turné bliver min mest ambitiøse nogensinde – jeg kan ikke vente med at se jer næste år. Der vil være sange fra filmen ‘Better Man’ og noget ny musik ... men mere om det senere, lyder det fra Robbie Williams i en pressemeddelelse.

Robbie Williams' musikalske karriere startede i 1990, da han blev medlem af Take That. Bandet blev hurtigt et af de mest succesrige boybands i 1990'erne med hits som "Back for Good" og "Never Forget."

Williams' image som den rebelske og charmerende medlem gjorde ham til en publikumsfavorit. I 1995 forlod han gruppen på grund af uoverensstemmelser og personlige problemer, hvilket chokerede mange fans.

Take That var en kæmpe succes i 90'erne.
Take That var en kæmpe succes i 90'erne.
 Foto: Fryderyk Gabowicz/AP/Ritzau Scanpix

Efter han forlod Take That, lancerede Robbie Williams en solokarriere, der blev en stor succes. Hans debutalbum, "Life thru a Lens" (1997), indeholdt hits som "Angels," som blev en af hans mest kendte sange og betragtes som et ikonisk popnummer. Andre populære sange fra hans solokarriere inkluderer "Let Me Entertain You," "Rock DJ," "Feel," og "Millennium."

Det officielle billetsalg starter fredag 15. november kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Det koster billetterne

  • Front Circle: 1.145,- / PL1: 1.145,- / PL2: 895,- /
  • Ståplads: 795,- / PL3: 580,- / PL4: 480,- /
  • Kørestol: 795 kr. + gebyr.

Sponsoreret indhold