Kendte12. oktober 2019

Så meget har Coco O. tabt sig i "Vild med dans"

Kiloene rasler af sangerinden

"Vild med dans" viser sig hvert år at være den perfekte slankekur for de nydansere, der modig kaster sig ud på dansegulvet.

Kiloene rasler nemlig af de håbefulde dansere, når de første kommer ind i træningslokalet.

Det er også tilfældet for sangerinden Coco O.

I fredagens "Vild med dans" fortalte hun, at hun ville ønske, at der ikke var så stor fokus på vægt og vægttab, men alligevel kunne man godt få lokket ud af hende, hvor mange kilo, der var røget i løbet af træningen.

- Jeg vejer mig ikke derhjemme, men jeg var til lægen for et par uger siden, og der havde jeg tabt mig seks kilo, fortæller Coco O.

Hun vil dog gerne have et bedre forhold til sin krop. Også selvom der måske er et par ekstra kilo på sidebenene.

Det mener hun, at alle burde.

- Jeg ville ønske, at jeg selv kunne lære at få et bedre forhold til min krop. Også med de seks kilo, fortæller Coco og fortsætter:

- Jeg kunne tænke mig, at man lærte at elske sin krop, som den er.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/vmd_uge_5_tsl_20191011_1020.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Coco O. og Morten Kjeldgaard scorede 28 point i deres samba fredag aften. (Foto: Thomas Laursen)

Noget tyder dog på, at der godt kan ryge et par kilo mere i den kommende tid, når hun sammen med dansepartneren blandt andet skal på gulvet i en quickstep.

- Jeg har aldrig trænet så meget i mit liv, som jeg gør her. Når jeg kommer hjem ligger jeg helt lamslået og kigger op i loftet, fordi det er så fysisk hårdt, lyder det fra Coco.

Du kan se hele interviewet med Coco i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold