Kendte4. april 2019

Sådan er det gået "Rigtige mænd"

Vi har spurgt nogle af de rigtige mænd fra tidligere sæsoner, hvordan det i dag står til med træningen og madvanerne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rigtige_maend.jpg
 (Foto: Joan Divine (Divine Photography))

Lindy Aldahl gik all in, kvittede smøgerne og begyndte at motionere, da han meldte sig til ”Rigtige mænd” i 2015.

Siden da er der da også kun kommet mere motion ind i nordjydens liv.

– Jeg har knækket koden og fundet ud af, at motion er sundt, selv om det gør ondt nogle gange. Det er blevet en rutine og en del af hverdagen. I går var jeg ude at cykle 34 kilometer i skoven, og så sluttede vi af med at svømme 1300 meter i svømmehallen, siger Lindy, som har fundet nogle mænd i nærområdet, som han træner med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lindy_aldahl_fra_rigtige_maend4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lindy Aldahl. (Foto: Dan Mariegaard)

Uheldig operation

I første sæson af ”Rigtige mænd” var landmanden Jonas Iversen en af dem, der kæmpede for en bedre livsstil.

– Jeg spiller fodbold og håndbold og løber lidt en gang imellem. Jeg blev opereret i min fod sidste år, da jeg havde sprængt en knogle.

– Desværre kom lægen til at skære en nerve over, så nu har jeg sådan en halvt følelsesløs fod. De forsøgte at rette op på det i december, men jeg kan stadig godt mærke det.

– De kan ikke gøre mere, så jeg har været sat lidt ud i et stykke tid, lyder det fra vestjyden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jonas_aller_media.jpg
 (Foto: Aller Media)

Jonas Iversen (Foto: Aller Media)

Dame på krogen

Løbeskoene blev ikke slidt ned, før Rasmus Lassen Petersen i 2016 medvirkede i ”Rigtige mænd”.

– Nu løber jeg fem-otte kilometer tre-fire gange om måneden, så jeg er ikke i sofaform, lyder det fra den 27-årige sønderjyde, der også har gennemført to halvmaratoner.

– Jeg har fundet mig en dejlig kæreste, og hun havde ikke set programmerne. Hun hedder Natascha og er en fantastisk pige – og vi bor sammen, siger Rasmus.

Dunk og mandehørm

På det andet hold af ”Rigtige mænd”, der blev vist i 2017, lærte danskerne mekanikeren Flemming Enggaard fra Skanderborg at kende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rigtige_maend2.jpg
 (Foto: Privat)

I 2017 kom der et nyt kuld ”rigtige mænd”. Her er det Rasmus Lassen Petersen, Rasmus ”Julle”, Thomas ”Krabbe”, Flemming Enggaard og Thomas Østergaard. (Foto: Privat)

Flemming var på jagt efter mere energi og overskud.

– Det går fint, og jeg har virkelig fået noget ud af det. Siden februar har vi været ved at bygge hus, så det har været de nemme løsninger med mad, og jeg har fået en lille dunk.

– Men jeg skal deltage i ”Mandehørmsløbet” til efteråret, så jeg skal til at træne op, fortæller den 42-årige handyman, som stadig kan løbe fem kilometer.

Afhængig af sport

Der var underskud af energi og alt for meget mad fra tankstationerne, da Thomas Østergaard i 2017 tonede frem på skærmen.

I dag er situationen en helt anden.

– Jeg har det dejligt og er næsten helt afhængig af at dyrke sport.

Jeg har aldrig været så aktiv, som jeg er lige nu. Jeg cykler to gange om ugen, styrketræner tre til fire gange og svømmer, når det passer ind, siger asfaltøren fra Middelfart.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_oestergaard.jpg
 (Foto: Aller Media)

Thomas Østergaard. (Foto: Aller Media)

– Kosten kører også fornuftigt. Jeg holder stadig fast i det med at spise æg, og så sørger jeg for at spise fire gange om dagen og få nogle sunde mellemmåltider, konstaterer 34-årige Thomas, der bor med sin kone og deres to børn.

Op på hesten

I Sønderjylland gik livet ikke helt, som Rasmus Juhl kunne drømme om. Konen var smuttet, og der røg for mange bajere indenbords.

– Det har været rigtig sjovt at være med til at lave sådan et TV-program. Da jeg var færdig, kunne jeg snildt løbe ti kilometer, siger den glade mand, der til daglig er slagterimedarbejder.

– Jeg er begyndt at ride igen, så nu skal jeg til mit første ridestævne i 18 år i dressur, forklarer ”Julle”, der også er en passioneret ringridningsrytter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ramsus_juhl_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rasmus og Carina. (Foto: Thomas Laursen)

Og så er der atter kommet kvindeligt selskab i huset.

– Jeg har fundet sammen med Carina, og hun er flyttet ind sammen med sin dejlige pige Cecilie, siger Rasmus, der selv er far til to piger.

Bump på vejen

Jan ”Hammer”, 50, gik direkte i hjertet på danskerne, da han tonede frem på skærmen i den første sæson i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jan.jpg
 (Foto: Joan Divine (Divine Photography))

Jan "Hammer". (Foto: Joan Divine (Divine Photography))

Han kæmpede for at lægge kosten om og få gang i motionen, og det knokler han stadig med.

– Jeg arbejder i en lufthavn som portør og brandmand.

– Der fik jeg en diskusprolaps, da jeg skulle løfte en barnekuffert, som ikke vejede en skid. Det sagde bang i ryggen, og jeg blev hasteopereret og var sygemeldt indtil februar.

– Så nu skal jeg til at træne igen, for jeg har taget en del på, fortæller Hammer, der bor i Egaa ved Aarhus med sin kone og deres børn.

Se "Rigtige mænd - nu med damer" torsdag kl. 20.00 på DR1.

Sponsoreret indhold