Kendte29. november 2024

Saint Clara afviser hvalpekritik: - Det er fucking irriterende

En tur til hundehvalpeyoga har medført stor kritik af Saint Clara, men hitmageren afviser fuldstændig den hårde medfart, hun har fået
Saint Clara
Saint Clara bliver af følgere kritiseret for at støtte og promovere dyremishandling ved at benytte sig af hundehvalpeyoga under en ferie på Bali.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: SAINT CLARA SINGLE IGEN

For at slippe for vinterkulde og gråvejr er Saint Clara stukket sydpå til Bali for at få et ordentlig energiboost.

Den sikkert tiltrængte ferie har dog fået et negativt indspark. Det foregår på de sociale medier, hvor sangeren har delt en video, hvor hun er til hundehvalpeyoga.

Her forsøger Clara efter bedste evne at følge instruktørens vejledning og udstræk og vejrtrækning, men det er ikke så nemt, når små, søde hundehvalpe vælter rundt ved en.

Sødt ser det ud, men flere eksperter har frarådet turister at betale for og deltage i hundehvalpeyogaen. Eksperterne beskylder stederne for ikke at behandle hvalpene ordentligt, og de mener også at vide, at når hundene ikke længere er hvalpe, bliver de smidt på gaden.

Det har fået flere af Claras følgere til at reagere med kritik, og i sangerens indbakke flyder det over med beskyldninger om dyremishandling. Det har fået hende til at reagere i flere videoer på sin Instagram-profil.

- Jeg må være ærlig og sige, at jeg altid er nervøs for at poste ting med dyr, fordi jeg ved, der kommer til at være SÅ mange – jeg har blokeret flere kontoer, fordi folk er decideret ubehagelige, forklarer Clara på sin Instagram-profil.

- Det er et hvalperedningscenter. Det, man betaler, går direkte til forladte hunde. Man kan adoptere hundene, og de bliver behandlet så godt. Der er de sødeste mennesker i det center, uddyber hun.

Fucking irriterende!

Kritikken kommer primært fra kvinder, som er på alder med Claras mor. Det forbløffer sangstjernen, som spørger, om de ville skrive på samme måde til deres egne børn.

- At jeg overhovedet skal lave den her video, synes jeg er fucking irriterende. Folk har ikke noget liv, og folk elsker at være forargede, udbryder hun.

Clara understreger, at de hunde, der var med til yoga, havde det godt og blev behandlet, som de skulle. Hitmageren siger også, at hun godt forstår, at der bliver råbt vagt i gevær.

Dog skal det gøre ordentligt og med det rigtige formål.

- Det er fint, man er bekymret, det er så fair, det skal der også være plads til. Det handler bare om måden, hvorpå i er bekymrede. I er ikke rigtigt bekymrede, det handler om, at I gerne vil have en reaktion fra mig, hævder Clara.

Sponsoreret indhold