Se billederne: Køer gør SÆLSOMT fund
Det er ”muuuuhligvis” ikke hver dag, at en flok græssende køer støder på en sæl fanget i en sø af mudder. Men det var ikke desto mindre, hvad en flok køer fra Lincolnshire i England for nyligt stødte på, da de gik og græssede på en mark.
Midt på marken – og midt i en ordentlig bunke mudder – lå en lille babysæl, og den lille fyr havde hårdt brug for hjælp. Den kunne nemlig ingen vegne komme.
Hunden Bonsai er ganske SÆRLIG – og kærlig
Heldigvis opdagede en forbipasserende, Ian Ellis, at der foregik noget sælsomt på marken. Mange køer havde nemlig taget opstilling foran den lille sæl, og da han opdagede det hjælpeløse væsen, tilkaldte han Skegness Natureland Seal Sanctuary, som hjalp med at befri den lille sæl og bringe den til dyrehospitalet.
Hov, en lille sæl! Foto: Privat
Den lille fyr er stadig ved at komme til hægterne efter hele den mudrede affære. Foto: Privat
Viser denne video pitbull-hundens sande natur?
Kat vågner op fra kastration: - Hvad fanden har I gjort!?!
Hvordan den lille sæl var havnet der i første omgang, melder historien intet om, men nu er den heldigvis på fri fod – men indtil videre må den dog blive på hospitalet. Den har nemlig en infektion og får brug for lidt ekstra pleje oven på den mudrede affære.
- Vi ved, at hun ikke ville have overlevet, hvis vi bare havde efterladt hende på stranden. Nu er hun på antibiotika og anti-inflammationsmedicin, og forhåbentligt vil hun blive udskrevet i næste uge. Derefter skal vi nok bruge tre måneder på at få noget sul på hendes krop og lære hende at spise fisk, før vi lukker hende tilbage ud i naturen, siger direktøren for Skegness Natureland Seal Sanctuary, Duncan Yeadon, ifølge det britiske Metro.