Kendte22. september 2021

Se videoen: Silas Holst er med i "nyt boyband"

Har fået rettighederne til 28 boyband hits, der nu skal på en landsdækkende og månedlang turne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Anderledes er nok et ganske rammende ord for de planer, som Silas Holst i dag afslørede sammen med fire andre scenekunstnere.

For fra 3. december og frem til slutningen af februar næste år vil han, Kim Ace Nielsen, Emil Hartmann, Jeff Schjerlund og Joakim Tranberg nemlig tage på landsdækkende turne med en helt særlig forestilling.

Fem venner bag

Eller skal vi snarere sige med THE BOYBAND!.

- Vi er fem venner, som nærmest kan samtlige sange fra dengang i hovedet, siger Silas Holst til SE og HØR.

- Det fungerer bare, for det er fed musik.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tobiaskobborg_faceoff_mediahouse.jpeg
 Foto: The Boyband Tour

Her er hele holdet. Foto: The Boyband Tour

Skal sælge mange billetter

The Boyband Tour er derfor navnet på forestillingen, som de fem - med 28 af verdens største boybandnumre i ryggen - håber at lægge Danmark ned med.

- Det bliver den vildeste og fedeste koncert, selv om vi er oppe i årene, lover Silas Holst.

- Og det vil vi gerne levere til 1500 mennesker hver aften.

Om det lykkes at sælge så mange billetter til de over 20 forestillinger, kan kun tiden vise.

Men som det fremgår af smagsprøven i toppen af denne artikel, kan det vist ikke blive andet end festligt!

Sponsoreret indhold