Sandt eller falsk? Seks meter lang monsterhaj fanget
Står du og skal rejse til New South Wales i Australien, bør du nok overveje at lade badetøjet blive hjemme.
Under alle omstændigheder får du næppe lyst til at lave akrobatik i vandet, når du ser disse billeder.
Billederne viser angiveligt en seks meter lang haj, somblev fanget i weekenden ud for den populære Seven Mile-strand, som er et yndet paradis for surfere.
Det skriver Daily Mail.
Gisp! Er verdens STØRSTE hvidhaj fundet?
Flere har dog sat spørgsmålstegn ved, om hajen på de to billeder overhovedet er ægte. Den er alt for stor, lyder kritikken blandt andet.
Australske Geoff Brooks, som har lagt billederne af den enorme rovfisk på sin Facebook-profil, er dog ikke i tvivl.
- Så vidt jeg ved, er der tale om en bestillingsfangst på hajen, som vist står bag et angreb på en lokal, siger Geoff Brooks og tilføjer:
- Og ja, den er ægte.
Ifølge Geoff Brooks blev den seks meter lange haj kort tid efter overgivet til myndighederne, som dog har udtalt, at de ikke har set skyggen af den enorme haj.
- Vi har se billederne, men vi har ikke fået noget information om, hvor den skulle være afleveret, eller hvor den blev fanget. Vi kan dog sige, at der er tale om en tigerhaj og ikke en hvidhaj, siger talsmanden ifølge Daily Mail.
Tigerhajen er – ligesom hvidhajen – skyld i flere angreb på mennesker hvert år.
Her kommer hvidhaj LIDT for tæt på
Sandt eller falsk? Mand i nærkontakt med hvidhaj
Tør du? Her tager dykker selfie med HVIDHAJ
Vanvittig video: Her angriber hvidhaj en ANDEN hvidhaj
En anden australier, Matthew, siger, at billederne af hajen ikke stammer fra weekenden, men at de i stedet er tre uger gamle. Han fortæller nemlig til det australske medie Northern Star, at det var ham, der hev den enorme tigerhaj op af vandet for tre uger siden. Og han tilføjer, at hajen ikke er seks, men derimod syv meter lang.
- Jeg var i gang med at hale en hammerhaj i land. Jeg kæmpede med den og så dukkede han (tigerhajen, red.) op og slugte hammerhajen, siger Matthew til det australske medie.
Det populære bade- og surferområde har i længere tid kæmpet med tomme strandstole og ingen surfere på vandet på grund af frygten for hajer. Dog har myndighederne flere helikoptere, der dagligt patruljerer kysten. Myndighederne holder blandt andet øje med syv hvidhajer, der holder til i området.