Kendte17. februar 2025

Simon Kvamm reagerer på "Toppen af poppen"-undersøgelse: - Det var useriøst

"X Factor"-dommeren er glad for, at man har valgt at undersøge samtlige sæsoner af hitprogrammet, som han selv medvirkede i 2021
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Simon Kvamm reagerer nu på "Toppen af Poppen"-undersøgelsen.
 Video: Kaspar Wenstrup Journalist: Nicklas Lagerstof

LÆS OGSÅ: Martin Brygmann kunne ikke bremse dokumentar

I slutningen af januar landede den uvildige undersøgelse af kulturen på hitprogrammet "Toppen af poppen", der som bekendt blev sat i værk, efter flere deltagere fra sæson 11 bererettede om en sexistisk og grænseoverskridende adfærd.

Og den konkluderede, at produktionen bag programmet havde svigtet på grund af "udbredt usunde" arbejdsforhold.

Ved mandagens "X Factor"-pressemøde greb SE og HØR naturligvis chancen for at spørge Simon Kvamm, der medvirkede i selvsamme sæson, ind til undersøgelsen.

- Jeg har ikke rigtig nogen kommentarer til det, lød det fra først fra Simon Kvamm, der alligevel havde et par ord at sige.

Musikeren er nemlig positivt stemt over for det faktum, at man har valgt at undersøge alle sæsoner fremfor for blot sæson 11, som ellers først var planen.

- Jeg synes, det er bedre, at de har undersøgt hele programrækken, end det de startede med at lægge ud med, som var at undersøge den sæson, jeg var med i. Det, syntes jeg, var useriøst.

- Det, at de har gjort det, og det har fået nogle konsekvenser internt i Mastiff, synes jeg, er på sin plads, lød det mandag fra Simon Kvamm.

"Åh, din røv er lækker"

Dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen” så sidste sommer dagens lys. I den beretter flere kvindelige musikere om krænkende adfærd om netop i musikbranchen.

Heriblandt Mathilde Falch og Katinka, der begge oplevede grænseoverskridende opførsel under deres medvirken i "Toppen af Poppen" i 2021.

- Første aften, jeg skal optræde, har jeg taget læderbukser på. Jeg står og gør klar til at skulle synge, og jeg tager mine in-ears i. Der snakker han (medlem af The Antonelli Orchestra, red.) om min røv.

- Han kommer med udbrud som ”årghh, hvor er din røv lækker”, ”kæft de læderbukser”, ”årghh, jeg kan ikke lade være, kæft det er lækkert”, fortalte Mathilde Falch blandt andet i dokumentarserien.

De to kvinder fortalte videre i dokumentaren, at Simon Kvamm reagerede prompte, da det gik op for ham, hvad hans meddeltagere havde været ude for. Det kan du læse mere om lige her.

Sponsoreret indhold