Kendte12. august 2020

Simone Egeriis jubler: Er blevet mor for anden gang

For den tidligere Melodigrandprix-vinder har de sidste uger ikke kun været skønne, fordi solen har stået højt på himlen. Hun er nemlig blevet mor for anden gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-30321.jpg
 Foto: Peter Grosen

Tilbage i maj måned kunne den 28-årige sangstjerne afsløre, at hun til juli skulle blive mor for anden gang.

Nu afslører den tidligere melodigrandprix-vinder, at hun og mandens, Ali Egeriis Sahin lille ny kom til verden for tre uger siden.

Det afslører Melodigrandprix-vinderen på sin Instagram-profil.

- Søndag d. 19/7-20 kom den her lille fyr til verden, skriver hun til et billede af den stolte storesøster, Enya, der nusser sin nye lillebror.

- Tiden er siden blevet brugt på at lære hinanden at kende, og at nyde hvert et sekund med min lille familie, det skønne sommervejr og roen herhjemme.

Hvad den nye lille fyr skal hedde, har sangfuglen dog endnu ikke delt med sine mere end fem tusinde følgere på det sociale medie, men lykønskningerne til familieforøgelsen er alligevel mange.

- Hjerteligt tillykke med jeres lille baby dreng. Sødt billede af storesøster og lillebror, er der en, der skriver.

- Mange gange KÆMPE TILLYKKE med lillebror, lyder det fra en anden.

Simone Egeriis og hendes seks år ældre mand, Ali Egeriis Sahin blev gift med i 2016, og sammen fik de datteren Enya for to et halvt år siden.

Sponsoreret indhold