Kendte3. maj 2020

Søren Brostrøm lover sex: Frækt tilbud

Hele Danmarks corona-general giver danskerne grønt lys til at knalde. Men det kniber for single-Søren selv at finde tid til romantik.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brostroem_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nu må I gerne knalde!

På rekordtid blev direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, 54, i sidste uge ekstremt populær. Det skete, da han meddelte de danske singler, at de gerne må have sex på trods af coronakrisen.

Sex er godt. Sex er sundt. Vi er seksuelle væsener, og selvfølgelig kan man dyrke sex under denne her situation. Som med enhver anden kontakt mellem mennesker er der en smitterisiko. Men selvfølgelig skal man kunne have sex, sagde Brostrøm.

Sextilbuddet til singlerne gik hurtigt viralt, og tusindvis af danskere hyldede den i forvejen populære herre på de sociale medier. For blot to måneder siden anede de færreste nok, hvem Brostrøm var, men så kom covid-19-krisen. På ingen tid blev Brostrøm berømt for sin rolige facon. Som hele Danmarks corona-general.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brostroem_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Siden begyndelsen af marts har vi været vant til at se Brostrøm på corona-pressemøderne på tv. (Foto: Ritzau Scanpix)

Men ingen vidste meget om den private Søren Brostrøm. Siden har han åbnet op på trods af travlhed under coronakrisen.

– Jeg har nogle meget lange arbejdsdage. Nogle gange kommer jeg hjem kl. 22 om aftenen, og jeg er helt død i hovedet. Jeg går i seng sådan ved en 11-12-tiden om aftenen, og så står jeg op kl. 6. I lang tid nu har jeg startet med møder kl. 8 om morgenen.

Jeg holder jo enormt mange telefonmøder og videomøder, og det er jo enormt fascinerende, hvor mange man kan mødes med elektronisk. Det er en pæn del af min arbejdsdag, sagde han forleden til podcasten “Helt væk med Hemmingsen” på B.T.

Eftertragtet herre

Brostrøm er både single og homoseksuel, men der er altså ikke tid til, at han kan rende rundt og date meget for tiden. Det er ærgerligt, for der er formentlig en del, der gerne vil på et stævnemøde med ham.

– Min dagligdag er, at jeg er i gang med arbejde fra en 7-8 tiden om morgenen til en 22 om aftenen, og så er jeg hjemme der. Men jeg er ikke så meget hjemme, som jeg burde være. Jeg arbejder også for meget i weekenden. Det er sådan, livet er, og så kan man sige, at min verden og færden er jo blevet meget mere indskrænket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brostroem_1_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Corona-generalen holder sig i god form ved at løbe under coronakrisen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Jeg sidder meget i Sundhedsstyrelsen på Islands Brygge på Amager, og så bor jeg på Østerbro. Så det er mellem Østerbro og Amager og så nogle enkelte andre steder i København med nogle møder. Men vi holder jo ikke så mange fysiske møder, sagde han til B.T.

Men Søren Brostrøm mærker populariteten. Alle medier i Danmark står i kø for at få et interview med ham. Men tiden er knap, når man skal dirigere en hel nation gennem den største sundhedskrise siden den spanske syge ramte verden i 1918.

Alligevel er det de små glæder, der luner hjemme hos Brostrøm på Østerbro.

– Da jeg kom hjem i aftes sent, stod der tre friskbagte kanelsnegle på mit bord. Min søde niece, der bor i samme opgang som jeg, havde lavet dem. Så bliver man glad, sagde han forleden.

Mange fans

Der eksisterer allerede flere fanprofiler for Brostrøm på de sociale medier, hvor han bliver hyldet som en helt. For nylig var folk også meget interesserede i, at han havde klippet sig selv.

– Jeg har altid haft ret meget hår på mit hoved, så det var blevet sådan lidt Bill Clinton-agtigt, sagde Brostrøm til “Helt væk med Hemmingsen”.

Hvis du gerne vil på date med Brostrøm på den anden side af coronakrisen, kan du allerede nu godt begynde at forberede dig. Ifølge kilder er hele Danmarks corona-general nemlig vild med kunst, kultur og specielt opera.

Sponsoreret indhold