Kendte20. oktober 2020

Søren Gade: På mærkedage er det svært

For 12 år siden døde Venstre-veteranens hustru, Helle, og savnet rammer især på de store dage i livet. For nylig kom Sørens første barnebarn til verden, og næste år skal hans yngste datter giftes.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_gade.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er snart 13 år siden, at Søren Gade mistede sin hustru, Helle Buskbjerg Poulsen, til tarmkræft. Hun gik bort 26. januar 2008, og siden har den tidligere forsvarsminister og nuværende Europaparlamentariker sammen med sine to døtre fundet vejen videre i livet, selv om sorgen og savnet stadig banker på af og til.

Datteren Ida blev mor for første gang for ni måneder siden og gjorde dermed Søren Gade til morfar. Barnebarnet Sophia er hele familiens øjesten, og da hun blev døbt for nylig, var det en dag med stor glæde, men også med en stikkende fornemmelse i hjertet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_gade_3.jpg
 (Foto: Privat)

Søren har fuldstændig tabt sit hjerte til barnebarnet Sophia på ni måneder.
- Hun kan kende mig, når jeg kommer på besøg, og hun griner, når jeg kommer ind ad døren. Det er superfedt. Jeg har sagt, at jeg gerne vil have en weekend i måneden, hvor jeg passer Sophia, fortæller han. (Foto: Privat)

- Det er klart, at på mærkedage, så er det svært. Da Ida holdt barnedåb for Sophia, da ville hun ønske, at hendes mor var der, fortæller Søren Gade, da SE og HØR møder ham på Christiansborg.

Mindes alt det gode

Det er vigtigt for Søren, at døtrene Ida, 30, og Mette, 28, altid kan tale med ham og hinanden om savnet af deres mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_gade_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Søren mødte Helle Buskbjerg Poulsen, da han var 19 år gammel. Her er de til bal på slottet i 2004. De nåede at få knap 25 år sammen, før Helle døde i en alder af bare 48. (Foto: Hanne Juul)

- Vi taler åbent om det. Vi har ikke plastret væggene til med billeder af Helle, men vi har billeder fremme af hende, og vi taler om hende, og pigerne kommer til mig, hvis de har et eller andet, de vil tale om. Jeg har et supergodt forhold til mine børn, siger han.

Da Helle døde efter syv års sygdom, var Søren efterladt med en stor sorg, som han selv beskriver som et hul. Men med tiden har han indset, at det hul, der er i hans liv, også rummer alle de gode minder fra hans og hustruens liv sammen.

- I hullet er der ikke kun kræft, død og ødelæggelse. Der er også alle de lykkelige år. Dengang, vi blev forelskede, da vi fik vores to børn og så videre. Jeg mindes alle de gode ting, Helle og jeg havde sammen.

Pligt over for døtrene

Den 57-årige politiker er overbevist om, at han kom videre efter tabet af sin hustru, fordi han havde ansvaret for sine to piger, der dengang var 16 og 18 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_gade_4.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Søren med datteren Ida, 30, der er advokat og mor til Sophia. (Foto: Hanne Juul)

- Sorgen varer ikke evigt. Men man skal finde sin egen vej i livet, efter man har mistet. Det er lettere, hvis man har ansvar for nogen eller noget, tror jeg. Det er sværere med pensionister, der mister ægtefællen. Da tror jeg altså, at man kan blive meget ensom, siger han.

Selv om døtrene i dag er voksne, så føler Søren stadig en pligt over for dem.

Bliv tjekket

I politikerens familie er der flere, der er døde af den samme sygdom, som tog livet af hans hustru.

- Min mormor døde af tarmkræft, min farfar døde af tarmkræft, og min mor døde af tarmkræft, fortæller Søren, der derfor selv får tjekket sin tarm.

- Jeg får lavet en undersøgelse en gang imellem – en koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen). Det har jeg lovet mine børn, at jeg får lavet en gang imellem, fortæller Søren, der er ambassadør for Kræftens Bekæmpelses “Stafet for livet” og protektor for Tarmkræftforeningen.

- Hvis jeg havde et lorteliv, så ville mine børn opdage det i løbet af ingen tid, og så ville de blive triste og kede af det. Jeg har pligt til at have et godt liv, siger han.

Vægttab igen

For nogle år siden gik Søren mange kilo ned i vægt på foranledning af sin yngste datter, Mette. Ikke fordi hun ville have en slank far, men fordi hun var bange for at miste ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_gade_2_0.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Sørens datter Mette, 28, er revisor, og hun skal giftes til næste år. (Foto: Jesper Sunesen)

- Når børn mister den ene forælder, så bliver de jo bange for at miste den anden forælder, så jeg gik på slankekur med det samme, fortæller han.

Og nu må han på den igen.

- Ida skal giftes næste år, og jeg skal følge hende op ad kirkegulvet, så synes hun godt, jeg kan tage mig sammen. Det kan jeg sikkert også. Det har jeg jo gjort før, siger han med et smil.

Sponsoreret indhold