Sofie Linde om svær tid: Jeg begyndte bare at græde
"X Factor"-værten Sofie Linde scorede sit første TV-job, da hun var bare 18 år gammel.
Dengang skulle hun være vært på sommerprogrammet "Sommersummarum", men det betød også, at hun skulle flytte til København. Det blev en hård tid for TV-værten.
Det fortæller hun i P1 Podcasten "Hvordan får jeg ven".
Flytningen til København var nemlig ikke uden problemer for den dengang 18-årige Sofie.
- Jeg var så ensom, jeg var så ung, og jeg var så usikker, fortæller hun i podcasten.
På arbejdet havde Sofie ikke lyst til at fortælle, at hun følte sig ensom og ingen venner havde. Derfor endte hun med at stikke en lille hvid løgn til kollegaerne.
- Så nogle gange sagde jeg bare på arbejdet, at jeg skulle noget. Mødes med en, jeg kender, og hygge mega meget, og det skulle jeg jo ikke. Jeg skulle jo bare hjem og være alene og have ondt af mig selv, fortæller Sofie.
Ensomheden blev ikke bedre af, at hun havde en nabo på samme alder, der hele sommeren havde et misundelsesværdigt socialliv.
Naboen havde konstant venner på besøg.
- Jeg lå bare der, på en oppustelig dobbeltseng, fordi jeg ikke havde råd til andet, og kunne høre alt, hvad de snakkede om. Så lå jeg og fulgte med i hendes liv og blev konfronteret med den sociale hverdag, hun havde, som jeg bare ikke havde mere, fortæller Sofie i podcasten.
Artiklen fortsætter efter billedet
Sofie Linde har efterhånden boet i København i mere end 10 år. (Foto: Peter Grosen)
Tom Holland afviser Zendaya-rygter
Heldigvis for Sofie var der en kollega på jobbet, der havde lugtet lunten. Hun inviterede på en kop kaffe, og det blev Sofies redning.
- Da vi drak kaffe første gang, begyndte jeg bare at græde. Der fik jeg sagt det, som det var. Og det var turning point for mig.
I dag kan Sofie stadig føle sig ensom en gang imellem.
- Det er ikke, fordi jeg er dum og grim og ikke kan få nogle venner. At jeg er ensom, betyder bare, at jeg er et socialt menneske, fortæller hun i podcasten, hun tror da heller ikke, at det er muligt at gå igennem livet, uden at føle sig ensom en gang imellem.