Surprisebryllup i Vegas: Joe Jonas og Sophie Turner er blevet gift
Sansa Stark er ikke længere ledig på markedet - eller. Kvinden bag Sansa Stark, Sophie Turner, er ikke længere ledig.
Hun er nemlig blevet gift med musikeren Joe Jonas ved et surprisebryllup i Las Vegas.
Efter Billboard Music Awards - hvor Jonas Brothers spillede deres første show, efter de tidligere i år annoncerede, at de var genforende - ser det ud til, at de to har fundet vej til et lokalt bryllupskapel for at sige ja til hinanden i Vegas.
Det første hint om begivenhed kom på Diplos Instagram-story, hvor DJ'en delte en video af Turner, som klædt i hvidt var på vej ind i et Vegas-kapel.
Med på videoen var også Joe Jonas og hans brødre, der var klædt i jakkesæt. "Skal lige hurtigt til bryllup", skrev Diplo på storyen.
På en senere video fra Diplos story ser man tydeligt, at "Game of Thrones"-stjernen går ned ad en midtergang omgivet af venner og andre Billboard Music Awards-deltagere som eksempelvis sangeren Khalid.
Turner kom ind med slør og en blinkende buket blomster alt imens country-stjernerne Dan + Shay spillede deres hit "Speechless".
Og nu tyder alting altså på, at Joe Jonas har fået sin Sophie Turner. Historien melder umiddelbart ikke noget om, hvorvidt Turner har taget Jonas-efternavnet.
Turner og Joe Jonas begyndte at date i november 2016 efter, at de havde mødt hinanden gennem fælles venner.
Jonas stillede det store spørgsmål under et år senere i oktober 2017. Siden da er parret gået stille med dørene omkring deres bryllup, men nu ser der umiddelbart ud som om, at de har sagt ja til hinanden.
Spørgsmålet er nu, om fejringen i Vegas har været nok - eller om parret holder endnu en bryllupsfest på et tidspunkt.