Tavsheden er forbi: Her kan du møde Katherine Diez
LÆS MERE: Adam Price rydder op: Sletter sporene af Katherine Diez
Det har været helt umuligt at få en kommentar fra Katherine Diez i kølvandet på udgivelsen af hendes bog ”I egen barm”.
Kun P1-programmet ”Genstart” samt Politiken har fået ord fra den debuterende forfatter, hvorefter hun er vendt tilbage til den radiotavshed, som har omgærdet hende, siden hun i februar erklærede, at det var tid til ro, hvile og refleksion ovenpå den såkaldte plagiatskandale.
Et bevidst valg fra forlagets side. Inden længe bryder hun imidlertid tavsheden.
Ifølge det officielle program for årets Bogforum giver Katherine Diez interview på litteraturmessen i Bella Center i København fredag den 1. november.
Her skal hun svare på spørgsmål i forbindelse med den bog, der den seneste tid har skabt så meget omtale.
Formålet med bogen var for Diez at fortælle sin egen historie med sine egne ord for at finde vejen tilbage til livet.
Det var dog ikke mange linjer, hun skrev om den plagiatskandale, som i februar sendte hende ud i kulden.
Til gengæld sparede hun ikke på spaltepladsen, da hun skulle beskrive sit samliv med Adam Price. Detaljerne var så eksplicitte, at medierne har undladt at gengive dem.
- Det bekymrer mig at se den måde, hun ikke helt synes at kunne skelne mellem det, man kan kalde et feministisk kampskrift og så et hævnskrift, for jeg oplever også, at der ligger en stor del hævn i hendes skriverier, udtalte Hermansen for nylig i ”Damerne først” på P1.
Hun opfordrede ligeledes Katherine til at gå i dybden med refleksionerne og ikke mindst tage sig god tid.
- Jeg kan godt se, at hun har forsøgt med bogen at komme tilbage efter den sag, der ramte hende i vinter, om plagiering. Jeg er bare ikke overbevist om, at hun er klar til at vende tilbage i egen ret og etablere en position som forfatter, siger hun og forklarer:
- Det virker på mig, som om hun ikke er færdig med at reflektere over de ting, der er hændt hende, og det er derfor, det fylder mig med sorg. For jeg synes stadigvæk, at hun er talentfuld, og jeg kan stadig se de ting i hende, som jeg så dengang, jeg var redaktør og fik øje på hende i første omgang.
Klar eller ej optræder Katherine Diez altså på Bogforum den 1. november.