Thomas Skovs karriere på vej ned: - Jeg forstår det ikke helt
Komikeren Martin Johannes Larsen fortsætter sin jagt på de danske kendissers ømme punkt i satireprogrammet "Kendismassage" på den nye app Ally.
Denne gang har han på en eller anden måde overbevist den 35-årige Thomas Skov om at sætte sig i massagestolen, og effektiviteten fejler absolut ingenting.
Der bliver nemlig givet massage samtidig med, at der laves podcast, og det er smart tænkt af den unge komiker, der dermed kan trække gode råd og ikke mindst gode kendistelefonnumre ud af den forhenværende DR-praktikant.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Thomas Skov har smidt sig i kendismassagestolen hos Martin Johannes Larsen. (Foto: Ally)
Komiker går helt i spåner: Pornostjernen Denice Klarskov afslører orgasmerekord
Men det udvikler sig hurtigt til en alvorlig snak mellem Thomas Skov og Martin Johannes Larsen.
Martin mener nemlig ikke, at Podimo-kongens karriere er, hvad den har været, og det vil han gerne grave i - og naturligvis også hjælpe ham med.
- Jeg ser jo dig i mig for 15 år siden. Og jeg vil jo for alt i verden undgå at ende som dig så tidligt, siger kendismassøren, der mener, at både podcast-eventyret og et liv som familiefar har været med til at sætte en solid stopper for Skovs karriere.
- Den sjove Thomas er forsvundet, lyder kritikken. Det er Thomas dog ikke enig i.
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Du var heroppe, lyder det fra Martin Johannes Larsen, der ikke mener, at Thomas Skovs karriere er, hvad den har været. (Foto: Ally)
Rasende Simon Kvamm under interview: - Drop de fucking citater!
- Du er jo nødt til at udvikle dig lidt en gang i mellem. Ja, så har man en eller anden ting kørende, hvor man synes, det er sjovt at sige random ting på Instagram, men det kan du jo ikke blive ved med i årevis, siger Thomas Skov, der til sidst får nok af de hårde ord.
- Altså, hvad er det, du vil?
- Hvor er det min karriere er på vej ned? Jeg forstår det ikke helt.
Du kan se, hvordan det ender med Thomas Skov og Martin i videoen øverst i artiklen.
Thomas Skov er ikke den eneste, der har for nyligt har gæstet massagestolen. Også Nephew-forsangeren Simon Kvamm, møbelprinsen Emil Thorup og orgasmedronningen Denice Klarskov har mødt den unge komikerflab.