Var de eller var de ikke? Bradley Cooper taler ud om Lady Gaga-romance
Det kunne ganske enkelt ikke bare være skuespil.
Sådan lød den overordnede vurdering, da Lady Gaga og Bradley Cooper tilbage i 2018 bragede afsted med succesfilmen "A Star Is Born", der høstede både flotte anmeldelser, Oscar-nomineringer og en Oscar-statuette til Gaga.
Kemien mellem Lady Gaga og Bradley Cooper var nemlig ikke til at komme udenom. Den var der, og den var der hele tiden. I filmen, i interviews, og ikke mindst når de to dukkede op sammen på den røde løber.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Gaga og Cooper på scenen til Ocar-uddelingen i 2019. (Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix)
Helt amok gik det, da Cooper og Gaga leverede en rørende optræden ved Oscar-uddelingen i 2019.
Her optrådte de med det Oscar-vindende nummer "Shallow", og intensiteten og kemien mellem de to fik for alvor sat gang i rygterne om, at der simpelthen måtte være tale om ægte følelser og kærlighed mellem Cooper og Gaga.
Lidt ekstra skandaløst blev det, fordi Cooper på det tidspunkt var kærester med modellen Irina Shayk, som han også har en datter med.
Tidligere har Cooper ikke kommenteret på, om der egentlig var noget mellem ham og Gaga eller ej, men nu slår han det fast én gang for alle. Nej, de var ikke ægte vilde med hinanden. Det hele var bare et skuespil.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Lady Gaga og Cooper til premiere på "A Star Is Born" til Venice Film Festival. (Foto: MEGA)
Hov! Lady Gaga laver "en Marilyn" og flasher trusser midt på gaden
De havde valgt at levere deres Oscar-optræden, mens de spillede rollerne fra filmen. På den måde fik det Cooper til at slappe af ved tanken om, at han skulle optræde på live tv.
- Bare fra et personligt standpunkt, så reducerer det angsten. De bliver på en eller anden måde forelskede i den scene i filmen. Det er det her eksplosive øjeblik, der sker mellem dem på scenen foran tusindvis af mennesker. Det ville have været så mærkeligt, hvis vi begge sad på stole og så ud mod publikum, siger han til THR.
Gaga var dog lidt hurtigere ude end Cooper, når det kommer til at afvise romancerygterne.
I 2019 meddelte hun på "Jimmy Kimmel Live", at hun synes, det hele var lidt for meget.
- Helt ærligt, så synes jeg pressen er meget fjollet. Jeg mener, vi lavede en kærlighedshistorie. Selvfølgelig ville vi have folk til at tro på, at vi var forelskede. Vi ville have folk til at mærke den kærlighed til Oscar-uddelingen.
Og det må man da i den grad siges, at de lykkes med.
Se Lady Gaga og Bradley Coopers Oscar-optræden her: