
Vild med Eihilt, men: Britts plads

Oscar Bjerrehuus, Umut Sakarya, Christopher Læssø, Jakob Fauerby.
Nye stjerneskud har stået i kø i dette efterårs "Vild med dans", men få funkler så klart som 16. sæsons dommerdebutant, Marianne Eihilt, 45.
Både seere, meddommere og dansere har for alvor taget eksdanseren til sig – nøjagtigt som arbejdsgiveren, der kun har roser tilovers for afløseren.

– Marianne har været fænomenal – som om hun aldrig har lavet andet end at sidde ved det dommerbord. Det har været en fornøjelse! jubler TV 2-boss Thomas Richardt Strøbech over for SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Sammen med Nikolaj Hübbe, Anne-Margrethe Laxholm og Jens Werner udgjorde Marianne Eihilt dette års dommerpanel. (Foto: Hanne Juul)
Alligevel kan Eihilt sagtens få kniven til næste sæson.
Efter en vellykket hjerteoperation spøger veteranen Britt Bendixen, 77, nemlig i kulissen.
– Britt ER jo indbegrebet af "Vild med dans". Men vi er ikke begyndt at kigge på næste års hold endnu, lyder det fra underholdningschefen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Britt er på vej tilbage i topform efter sin store operation i hjertet – og det kan måske betyde et comeback i "Vild med dans". – Nu danser mit hjerte igen, og jeg bliver ikke længere forpustet. Men når jeg hoster, kan jeg mærke, hvor de har syet mig sammen med ståltråd, har Bendixen udtalt. (Foto: Dan Mariegaard)
Selv vil Marianne Eihilt ikke stå i vejen for dronning Britt, som for nylig luftede muligheden for et comeback.
– Jeg synes selv, jeg er vokset med opgaven. Jeg er bare mig selv – og ikke en kopi af Britt. Det har været SÅ fantastisk, og jeg siger ikke nej, hvis de spørger igen. Men det er Britts plads – jeg blev spurgt om at afløse, siger sæsonens ubestridte stjernefund til SE og HØR.
