Kongelige20. august 2024

Afslørende billeder af Marius og hans offer: Hvad laver hun der?

Den norske kronprinsesse Mette-Marit risikerer at blive en del af voldssagen mod hendes søn Marius – en sag som i flere uger har optaget hele Norge. Og nye detaljer viser nu, hvor tæt det unge offer har været på den kongelige familie, inden politiet fik mulighed for at afhøre hende
Den norske kongelige familie trækkes nu dybere ind i sagen om Marius, der i en rus af kokain og alkohol overfaldt sin daværende kæreste.
Den norske kongelige familie trækkes nu dybere ind i sagen om Marius, der i en rus af kokain og alkohol overfaldt sin daværende kæreste.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Kokain, titel-fusk og salg af slottets ejendele

Skandalen i det norske kongehus eksploderer nu ifølge norsk SE og HØR, der i dag kan vise billeder af det 20-årige voldsoffer og gerningsmanden Marius Borg Høiby sammen.

For både tidspunktet og stedet, hvor billederne er taget, kan vise sig at blive en bombe i sagen.

På billederne ser man Marius og hans offer sammen i en bil - både på vej til og senere væk fra kronprinsparrets ejendom Skaugum, hvor Marius har sin egen afsidesliggende bolig.

De afslørende fotos er taget efter "pseudoprinsens" overgreb, men inden politiets officielle afhøringer, skriver mediet.

Her ses de afslørende billeder i denne uges udgave af SE og HØR i Norge.
Her ses de afslørende billeder i denne uges udgave af SE og HØR i Norge.
 Skærmdump

Et foto af kronprins Haakon vidner i samme tidsrum om, at tronfølgeren var på Skaugum samtidig med de unge, men om han talte med dem er uvist. Kongehusets kommunikationsafdeling vil ikke forklare, hvad der sker.

– Det er privat, siger de bare til SE og HØR i Norge.

Det samme svar gælder den private samtale med offeret, som kronprinsesse Mette-Marit har erkendt at have haft. For skete den fysisk, da pigen efter overfaldet var i området med Marius- eller på telefonen og efter anholdelsen, som det tidligere er kommet frem?

Sagen udviklede sig, mens alles øjne var rettet mod OL i Paris, hvor Marius Borg Høiby i en alkohol- og kokainrus gik amok på den 20-årige kvinde og raserede hendes lejlighed i Oslo-bydelen Frogner.

En kniv i væggen understregede alvoren i hans adfærd. Hjemvendt til sit hus, der ligger på Skaugum, kronprinseparrets landsted 15 kilometer udenfor Oslo, ringede Marius til kvinden og bad hende hente sit tøj og ejendele – i modsat fald ville han brænde det.

Da kvinden herefter anmeldte ham til politiet, blev han anholdt og hentet ved en skole for enden af indkørslen til Skaugum.

Derpå tilbragte han mere end et døgn i en sikret celle.

Slog med knytnæve

Efter norsk SE og HØR havde afsløret Marius Borg Høibys voldelige adfærd, kom to af hans ekskærester på banen.

27-årige Nora Haukland var i halvandet år kæreste med Marius:

– Marius har slået mig i ansigtet med knytnæve. Han har sparket mig og forsøgt at kværke mig. Han har raseret min lejlighed og ødelagt ting i min mors nye hus, sagde hun i en Snapchat-video.

Marius Borg Høiby har tidligere indrømmet vold mod kæresten.
Marius Borg Høiby har tidligere indrømmet vold mod kæresten.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

Den 29-årige model Juliane Snekkestad rettede på Instagram også hårde anklager mod sin ekskæreste gennem fire år:

– Jeg har været udsat for psykisk og fysisk vold af personen, der er tale om. Det må stoppes nu. At flere kvinder skal udsættes for dette går ikke længere og jeg føler et ansvar for at dele.

Juliane Snekkestad og Nora Haukland er enige om, at truslerne og den psykiske vold var værst. Den 20-årige er indtil videre ikke stået frem.

I retten vil det komme frem, hvor store skader Marius Borg Høiby har påført hende.

På den norske avis Dagbladet mener man, at en retssag er det, kongehuset frygter allermest:

– Hvis der bliver rejst tiltale, vil alt komme på bordet i en åben ret … Den forulempede vil blive bedt om at uddybe samtalen med Mette-Marit.

– Hvis kronprinsessen påberåber sig immunitet, vil det være skadeligt, skriver avisen.

Får hård kritik

Nu kritiseres den norske kronprinsesse for at have kontaktet offeret for sønnen Marius’ angivelige forbrydelser.

For kronprinsessens henvendelse til offeret, som hun har erkendt skete, er ifølge flere juridiske eksperter betænkelig.

Ifølge norsk lov må en mistænkt eller sigtet ikke forsøge at påvirke offeret – hverken direkte eller igennem andre.

Forsøg på påvirkning af ofre og vidner kan give en hårdere straf end det, som Marius Borg Høiby er sigtet for. I værste fald fængsel i op til seks år. Den mildeste voldsparagraf, som Marius Borg Høiby er sigtet efter, kan give op til et års fængsel.

Men som medlem af kongehuset kan Mette-Marit påberåbe sig immunitet – og dermed kan hun i modsætning til sin søn, som er resultatet af et tidligere forhold, ikke stilles til ansvar ved de norske domstole.

Stian Kristensen fra Adius Advokater siger til TV 2 Norge, at han anbefaler mistænkte eller sigtede i voldssager til at undgå kontakt med den forulempede, fordi det kan opfattes som bevist eller ubevist forsøg på påvirkning af sagen.

Ifølge norsk SE og HØR, der har afsløret den kontroversielle henvendelse fra Norges kommende dronning til hendes søns voldsoffer, ved ingen endnu, hvad Mette-Marit har kommunikeret med den 20-årige kvinde om.

Men politiets afhøringer vil formentlig kaste lys hensigten bag kontakten til kvinden, som Mette-Marit har en vis relation til.

Sponsoreret indhold