Kongelige30. maj 2019

Alexandras uheldige forhold: Svigtet igen

Grevinde Alexandra har siden skilsmissen fra prins Joachim haft en tilværelse med både op- og nedture.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grevinde_alexandra_1_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Grevinde Alexandra har været igennem en hel del i løbet af de seneste 15 år.

Efter skilsmissen fra prins Joachim i 2004 faldt den daværende prinsesse for filmmanden Martin Jørgensen.

I begyndelsen lignede forholdet en sand romance, selv om Alex var 41 år, og Martin blot 26 år, da SE og HØR i 2005 afslørede historien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-02910_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Martin Jørgensen har aldrig holdt sig tilbage, når det gjaldt byture. (Foto: Mikael Rieck)

To år senere sagde parret ja til hinanden, men senere skulle det vise sig, at Martin var en fupmager af værste rang.

I slutningen af ægteskabet fuppede Martin Alexandra for adskillige millioner, samtidig med at han levede et sandt dobbeltliv:

Når grevinden ikke var hjemme på Svanemøllevej, flyttede hans elskerinde Eva Harlou ind med sine to børn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/eva_harlou_og_martin_joergensen.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Martin Jørgensen var Alex utro med TV-værten Eva Harlou. (Foto: Birger Storm)

I foråret kunne SE og HØR afsløre en perlerække af historier om Martins svigt. Det eneste positive, der efterhånden stod tilbage, var, at han til tider var en udmærket bonusfar for prins Nikolai og prins Felix.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_2_7.jpg
 (Foto: SE og HØR)

I april kunne SE og HØR afsløre sandheden om Martin Jørgensen. Dels at han havde fuppet Alex for en formue ... (Foto: SE og HØR)

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_3_4.jpg
 (Foto: SE og HØR)

... og dels at han havde været hende utro med Eva. (Foto: SE og HØR)

Allerede i sommeren 2015 kendte Alexandra dog til sandheden om Martin. I september samme år fik hun nok og begærede skilsmisse efter otte års ægteskab.

Eksprinsessen forsøgte at holde på formerne, og i stedet for at hænge Martin ud sagde hun fattet til pressen:

– Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen.

– Når man kan se, at der ikke er en fælles fremtid, og at der er nogle grundværdier, vi alle sammen har i et ægteskab, der bliver for forskellige, så er man nødt til at tage det op til revision.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_4_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I dag har Alexandra et godt forhold til prins Joachim og prinsesse Marie, og de står sammen om prinsernes opvækst. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hemmeligt forhold til tony

Først to et halvt år efter det forliste forhold skete der noget på kærlighedsfronten igen.

Villaen på Svanemøllevej blev solgt, og Alex var sammen med sønnerne flyttet i en herskabslejlighed i det indre København. Efter et par år på adressen ville grevinden tilbage nordpå og rykkede således i hus i Charlottenlund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_5_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

I 2018 viste Alexandra en ny side, da hun debuterede som forfatter og foredragsholder. (Foto: Lars H. Laursen)

Det var sådan, hun mødte sin nye mand Tony Lindkold, der var projektleder på den omfattende flytning. Kort efter opstod romancen, og i al hemmelighed havde grevinden et forhold til Tony gennem hele 2018. Men denne gang var Alex ikke klar til at vise danskerne, at hun var forelsket på ny.

Forelskelsen blev der i sidste uge sat en stopper for, da Alex opdagede, at Tony ikke havde rent mel i posen.

Den sag kan du læse meget mere om i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold