Kongelige16. august 2024

Alt om Marius Borg: Kokain, titel-fusk og salg af slottets ejendele

Han var kun to år gammel, da hans mor fandt sammen med den norske kronprins. Men hvem er Marius Borg Høiby med de mange skandalesager? Få det fulde overblik her
Marius Borg Høiby sammen med mor Mette-Marit.
Marius Borg Høiby sammen med mor Mette-Marit.
 Foto: Martin Høien

Da det norske kronprinsepar blev gift i 2001, var det den lille lyshårede Marius, der bar ringene op ad kirkegulvet.

De ringe, der skulle forsegle det norske kronprinsepar - og dermed også Marius Borg Høibys relation til det norske kongehus.

I talen takkede kronprins Haakon sin nye hustru for at have bragt den lille dreng ind i hans liv, og også kongeparret har altid betragtet Marius Borg Høiby som deres eget barnebarn.

Nygifte Mette-Marit læner sig ned mod lille Marius.
Nygifte Mette Marit læner sig ned mod lille Marius.
 Foto: Aller Media DK

Selvom han formelt set aldrig har haft titel af prins og heller ikke har modtaget apanage, så hænger han uløseligt sammen med den norske kongefamilie.

Og derfor har hans mange skandalesager også hver gang trukket tråde til kongehuset - særligt denne gang, hvor han for alvor er kommet i problemer med en sigtelse for vold og hærværk mod sin kæreste.

Det er nemlig langt fra første gang, Marius Borg Høiby er endt i mediernes søgelys. Selvom hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, flere gange har forsøgt at skærme ham fra både offentligheden og mediernes søgelys, så er han gang på gang havnet på forsiderne.

I 2012 ramte den første sag de norske medier, da Marius Borg Høiby kom under skarp kritik for at have delt specifikke data om hans geografiske placering på sin åbne Instagram-profil.

Flere sikkerhedseksperter kaldte det en skandale, fordi alle dermed kunne få det fulde overblik over, hvor han befandt sig - og fordi, det dermed kunne være en trussel mod kongefamiliens sikkerhed.

Også i 2016 endte han som overskrift i det norske medier. Den 19-årig Marius Borg Høiby havde fået en fiks idé, da han besluttede sig for - under eget navn og med eget telefonnummer - at sælge en række ejendele på den norske ækvivalent til dba, finn.no.

Varerne blev solgt som kongelige ejendele, og i annoncerne havde han angivet slottets adresse. Han solgte blandt andet en Louis Vuitton-kuffert til 12.000 kroner, et ur, noget tøj og en gummibåd.

Annoncerne blev dog hurtigt opsnappet af den norske presse, og der blev sat en stopper for den nye indtægtskilde.

Kort efter skrev Mette-Marit et åbent brev til den norske presse og offentlighed, hvor hun bad dem om at lade sønnen være i fred.

- Marius ønsker ikke et liv i offentligheden. Derfor vælger jeg at bede dele af de norske medier om, at lade ham få lov at slippe et fokus, han ikke ønsker.

I brevet rettede hun også en kritik af de norske medier.

- Marius bliver udsat for et pres fra dele af den norske presse, som jeg ikke mener er dem værdig, lød det blandt andet fra kronprinsessen.

Hun understregede også her, at Marius Borg Høiby ikke ønsker at leve et offentligt liv.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marius.jpg
 Foto: All Over Press)

Kritikken fik flere norske medier til at undre sig, og de pointerede blandt andet, at Marius selv har opsøgt mediernes interesse ved eksempelvis at optræde offentligt ved filmpremierer og have åbne profiler på sociale medier.

Året efter valgte Marius Borg Høiby da også selv helt officielt at påtage sig en offentlig rolle.

Den modeinteresserede unge mand fik her et job hos det engelske luksusmagasin Tempus, men den nye arbejdsgiver havde tilsyneladende ikke helt styr på stamtræet i det norske kongehus.

I hvert fald blev Marius her flere gange omtalt med titlen som prins - en titel, han aldrig har haft eller nogensinde får.

I februar 2023 blev han for første gang associeret med ulovlige stoffer. Hans daværende kæreste, influencer og reality-stjernen Nora Haukland, poserede under en bytur på et billede på Instagram, og i hånden havde hun en lille plastikpose med noget hvidt pulver i.

En bytur har udviklet sig til det helt store drama for Sophie Elise og Nora Haukland, efter Sophie Elise kom til at være lidt for hurtig, da hun skulle dele et billede fra byturen.
En bytur har udviklet sig til det helt store drama for Sophie Elise og Nora Haukland, efter Sophie Elise kom til at være lidt for hurtig, da hun skulle dele et billede fra byturen.
 Foto: Instagram

På det tidspunkt havde kæresteparret netop annonceret, at de var på vej til at flytte sammen, og sagen blev derfor i medierne betragtet som en alvorlig sag for det norske kongehus.

Senere dét år endte Marius Borg Høiby endnu engang i vælten, da han meldte afbud til kronprinseparrets fælles 50 års fødselsdag under påskud af at være syg.

Knap 400 gæster fra hele landet var inviteret til kalas på det norske kongeslot, men Marius Borg Høiby var ikke iblandt.

Marius Borg Høiby er årsag til den enorme skandale i det norske kongehus.
Marius Borg Høiby er årsag til den enorme skandale i det norske kongehus.
 Foto: Lise Åserud

I stedet var han taget på natklub kun en kilometer fra kongeslottet og festede løs. Det kunne det norske Dagbladet dengang afsløre.

Sagen blev i Norge beskrevet som “yderst uheldig.”

Siden sigtelsen mod den nu 27-årige Marius Borg Høiby 6. august nåede de norske og siden internationale medier, er skeletterne væltet ud af skabet for den norske pseudo-prins.

Senest har Dagbladet afsløret, at han har forbindelser til personer med alvorlig kriminel baggrund, herunder tilknytning til bandemiljøet og Hells Angels.

Ifølge mediet har Marius Borg Høiby kendskab til personer, der er en del af et stort international hvidvasknetværk, og som har handlet med kokain og anabolske steroider.

Sponsoreret indhold