Kongelige4. juni 2020

Dette er Alex' lykkeligste øjeblik

Grevinden gør status over et kvart århundrede som dansker i nyt og åbenhjertigt interview med SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lykken strålede ud af Alexandras øjne.

Hun var blot 31 år gammel, da hun sagde ja til prins Joachim i Frederiksborg Slotskirke i november 1995.

Alexandra Christina Manley blev til prinsesse Alexandra af Danmark, og hendes nye liv kunne begynde.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200226_hjp9019_0.jpg
 Foto: Hanne Juul

Alexandra ser tilbage på de 25 år, hun har boet i Danmark. Foto: Hanne Juul

Nu – 25 år senere – gør hun status over sit liv.

Og da SE og HØR spørger, hvad det lykkeligste øjeblik har været, tøver hun ikke et sekund. Og overrasker i den grad med sit særlige og ærlige svar:

– Udover at blive mor, så var det ubetinget mit bryllup med prins Joachim, siger grevinde Alexandra, mens hun tænker tilbage på sit kvarte århundrede i Danmark.

Dermed kaster Alex et helt nyt lys over ægteskabet med og skilsmissen fra Joachim. Mange har måske haft den opfattelse, at det var et ulykkeligt ægteskab, men det er langtfra sandheden.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/alex_4_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Lykken strålede ud af Alexandra, da hun i 1995 blev gift med prins Joachim. Foto: Claus Poulsen

Grevindens ægteskab nummer to bliver slet ikke nævnt i interviewet. I 2007 blev hun gift med Martin Jørgensen, men i 2015 begærede hun skilsmisse.

– Når man bliver gift, så er der mange følelser involveret, og man håber, at det varer for livet, så det er en stor og hård beslutning at age, men den har jeg truffet nu. Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen, sagde Alex til Ritzaus Bureau.

Senere væltede skeletterne ud af skabet.

Læs hele interviewet med grevinden i ugens printudgave af SE og HØR. I din kiosk eller i Pling-app'en.

Sponsoreret indhold