Gylden pagt med Margrethe: Alexandras hemmlighed
En gylden pagt mellem dronningen og Alexandra har sikret grevinden adgang til de bonede gulve. Det er i disse dage 25 år siden, danskerne for første gang mødte prins Joachims store kærlighed, og Alex har – på trods af skandaler – formået at bevare et godt forhold til kongefamilien.
Det har hun gjort ved aldrig at bryde etiketten og fortælle sandheden om skilsmissen fra prins Joachim i 2004.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Grevinden bliver stadig inviteret med til fester hos dronningen. Det gør hun, fordi hun har været god til at holde på hemmelighederne. (Foto: Hanne Juul)
– Jeg er sikker på, at de priser sig lykkelige over, at Alexandra er så rationel, og uanset om der har været en rigtig aftale eller ej, så er jeg ret sikker på, at der har været en implicit aftale.
Holder tæt
Den aftale er: Hun holder sig på måtten og holder den gode stil. Og så er hun med og bliver behandlet ordentligt. Den aftale bliver overholdt fra begge sider. Det er krystalklart, siger historiker og kongehusekspert Sebastian Olden Jørgensen.
Dengang var skrækscenariet England, hvor prins Charles og prinsesse Dianas ægteskabelige skeletter væltede ud af skabet efter deres skilsmisse. Alex var klog og tav stille.
– Hun har aldrig røbet noget. Hun har ikke udleveret prins Joachim.
– Hun har holdt den gode stil over for den kongelige familie, og det tror jeg heller ikke kommer til at kikse for hende. For så var det gået galt for længe siden. Det er også klogt af hende. Og hvis hun gjorde det, så ville hun ryge ud i mørket, forklarer forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen.
Ekstremt populær
Alex kom til Danmark i 1995. Det var fem år før, kronprins Frederik fandt Mary, og derfor blev Alexandra, som den første der blev gift med en af prinserne, ekstremt populær fra begyndelsen.
– Hun gik direkte ind i folks hjerter og blev jo en rollemodel senere for Mary.
Grevinde Alexandra: Jeg har ofret ting
– Der var en længere periode, hvor folk spurgte sig selv: Er det Frederik, der skal være konge, og er det ikke Joachim og Alexandra, der ville være bedre for Danmark. Hun løftede Joachim ud af hans stivhed. Hun tilførte stil. De var det perfekte par, forklarer Jakobsen.
I 2007 blev Alexandra gift med Martin Jørgensen, og det ægteskab endte med et brag i 2015. Skandalerne væltede frem, men det ændrede ikke på hendes populartiet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv under ægteskabet med Martin Jørgensen, 44, var Alex også med til festerne i kongehuset. (Foto: Dan Mariegaard)
– Det var ikke Martin, som befolkningen holdt af. Det var hende og kongehuset. Hun har tilladt sig mere i den tid, og hun har været sikker i sin vurdering. I dag afvikler hun så stille og roligt sine protektioner. Alexandra er som en gæst, der ved præcis, hvornår hun skal forlade selskabet. Inden folk bliver trætte af hende, forklarer Sebastian Olden Jørgensen.
God balancegang
Med Alex’ mindre plads tæt på den kongelige familie kunne hun sagtens være gået i glemmebogen. Men sådan er det ikke.
– Det er godt gået. At kunne danse tango med den danske offentlighed. Det er grunden til, at hun har kunnet bevare en ret stor plads i den danske offentlighed, så længe som hun har.
Martin afsløret: Fuppede Alex for formue
– For hun kunne lige så godt være røget ud efter en tre, fire år.
Hun skal træde varsomt, og det har hun gjort. Det har jo været en langsom retræte. En balancegang. Kongehuset er jo en familie, og der er plads til folk i perifærien. Der er ikke kun plads til folk i centrum, og hendes rolle er lidt: Jeg er min egen. Hun spiller rollen godt, siger han.
Fremtiden
Ifølge eksperten er det svært at spå om Alex’ fremtidige plads i kredsen omkring kongehuset. Afviklingen af grevindens årpenge på 2,6 millioner kroner til juli er en kendsgerning. Ligeledes stopper hun med en del af sine protektioner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Alexandra har altid fyldt meget i den kongelige familie, fordi hun er mor til Nikolai, 20, og Felix, 17. Her har hun sin mor, Christa Manley, 87, med hos prins Henrik og dronning Margrethe, 80, mens prins Joachim, 50 og Marie, 44 samt deres børn, Henrik, 11, og 8-årige Athena også var med. (Foto: Mikael Rieck)
– En oplagt ting er, at hun fortsætter en stille og rolig retræte. Men at hun stadig vil være med ved de familiære lejligheder. Men at hun stille og roligt kommer længere og længere ud. Også i takt med at prinse og prinsesse-generation vokser mere og mere op, og der bliver mere at skrive om dem. Så får hun gradvist mindre plads, og det er det, jeg forventer, vil ske. Men hun kan jo ikke styre Nikolai og Felix, og hvis de kommer ud i nogle vanskeligheder, så kan det jo godt være, hun må træde i karakter, forklarer han.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.