Før flytningen til Paris: Joachims pengestrid

Hvem skal betale, når prins Joachim til sommer rykker sin familie til Paris, så han kan studere på et af Europas fineste militærakademier?

Det er et af spørgsmålene, der bliver hvisket om på Christiansborgs gange i disse uger.

For som SE og HØR for nylig har skrevet, er det egentlig meningen, at Folketinget skal spørges, når en kongelig vil tage sin apanage med sig ud af landet.

Det er politikerne ikke blevet, og flere af dem har ellers gode ideer til, hvem der skal samle Joachims regninger op.

– Det er naturligt, at det er det danske forsvar, der betaler gildet, så alle udgifter blev afholdt over forsvarsbudgettet, siger SF’eren Karsten Hønge og begrunder sin holdning med, at det er forsvaret, der får noget ud af at sende deres medarbejder på den avancerede uddannelse i Frankrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der venter prins Henrik, ni, og prinsesse Athena, syv, et spændende år, når de tages ud af deres danske skole for at flytte til Frankrig. (Foto: Thomas Laursen)

Prins Grådig

Forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen mener, at Hønges argument giver god mening, og at prinsen burde have set kontroverserne komme på forhånd – og have afvist apanagen, i det år han er væk.

– Han burde have taget ved lære af Alexandras frasigelse af sin apanage og den positive holdning, danskerne har haft til den.

Det er indlysende, at han ikke kan passe sine forpligtelser i Danmark, i det år han er væk.

– Det er jo ikke, fordi han skal ned at bede om bistand i Frankrig, for han har jo altså en ret betydelig formue efter salget af Schackenborg.

Han burde være retlinet nok til at sige nej til pengene – at han ikke gør det, viser hans mangel på omtanke, og det ligner grådighed, mener Søren Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Siden ægteskabet i 2008 har Joachim og prinsesse Marie, 43, modtaget 40 millioner i apanage. Samtidig har Joachim tjent et mindst lige så stort beløb på salget af Schackenborg. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Joachims pengetank

Efter planen tager prinsen sin apanage med sig, når han rykker ned til det land, hvor både hans far og hans hustru kommer fra.

Det betyder, at der ryger 3,7 millioner skattefri kroner ind på Joachim og Maries fælleskonto fra den danske stat, i løbet af det år de er i Paris.

Joachims pengetank er i forvejen så velpolstret, at han ikke ville behøve at sende prins Henrik og prinsesse Athena sultne i seng, hvis politikerne besluttede at sende familien af sted uden et års indkomst.

Siden brylluppet med Marie i 2008 har parret fået 40 millioner årligt, og samtidig har salget af Schackenborg Slot i 2014 givet mange flere millioner på den kongelige bankbog.

Faktisk gav salget af slottet i sig selv et overskud på 58 millioner, når gælden var betalt, og kun 34,5 millioner blev investeret i det nye hjem i Klampenborg.

Desuden har Joachim siden salget af selve slottet også solgt en del jord fra og har ad den vej kunnet lægge et pænt millionbeløb oven i pengebjerget.

Et midlertidigt år

Tilbage på Christiansborg har statsminister Lars Løkke Rasmussen begrundet Joachims ret til at tage apanagen med til Frankrig med, at udlandsopholdet er midlertidigt, fordi det kun varer et år.

Den forklaring studser kongehuseksperten Søren Jakobsen dog over.

– Hvis man kommer fra udlandet til Danmark og arbejder, er man skattepligtig efter 180 dage. Det er den periode, der skal gå, før myndighederne vurderer, at opholdet ikke er midlertidigt, siger han.

Joachims franske eventyr begynder til sommer og varer altså et år.

Det vurderes, at den danske prins kommer til at bruge seks dage om ugen på skolebænken.

Kræver nyt svar fra Løkke

For nylig skrev SE og HØR, at Enhedslistens Søren Søndergaard ville stille et spørgsmål til Statsministeriet for at finde ud af, hvorfor Folketinget ikke blev spurgt, om prins Joachim må tage sin apanage med til Frankrig.

Lars Løkke Rasmussen begrundede da den manglende godkendelse med, at kronprins Frederik tidligere tog sin apanage med til USA, da han var under uddannelse i 1992.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Thomas Laursen)

Desuden citeres en politiker fra 1800-tallet, der i forbindelse med grundloven skriver, at man ikke kan forlade riget i ”øjeblik”, men at der skal være et ”spillerum for sund fornuft”.

– Jeg vil stille Statsministeriet et opfølgende spørgsmål: Hvad definerer de som et øjeblik? Jeg mener stadig, at Folketinget burde spørges i denne sag, siger Søndergaard og tilføjer:

– Spørgsmålet er jo, hvad prins Joachims perspektiv med turen er. Er det bare et år, eller er det længere?

Det er vel rimeligt, når man betaler apanage at kræve, at kongehuset er almindeligt synligt, og at det ikke er hemmeligt for befolkningen.

Vi skal se det, vi betaler for. Ellers kunne man jo lige så godt gå ud i skoven og grave et stort hul i jorden og bare hælde penge ned i det, siger Søren Søndergaard til SE og HØR.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.