Grev Nikolai taler om fremtiden: Den er uvis
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai støtter Benedikte Thoustrup som model: Stolt af hende
Det er ikke mange måneder siden, at den ældste af Prins Joachims sønner, grev Nikolai, blev færdiguddannet fra Copenhagen Business School, hvor han blev kandidat i erhvervsøkonomi.
Men hvad fremtiden byder på for den unge greve, er stadig uvist.
Sådan lyder det i hvert fald på ham onsdag, da SE og HØR fanger ham ved Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med modeugen i København.
– Hvad vil du sige om det sted, du er i dit liv lige nu?
– Spændende, fortæller grev Nikolai og fortsætter:
– Nu har vi ligesom haft en låst sti på CBS de sidste fem år, så nu må vi se, hvad der skal ske bagefter.
Det lyder altså ikke til, at greven har lagt nogle planer, som er mejslet i sten endnu. Og det har hans kæreste, Benedikte Thoustrup, heller ikke, lader hun forstå på sig.
Tidligere har grev dog udtalt til australske GQ Hype, at han gerne vil have noget med "fleksibilitet" og "plads til at rejse en del".
Model i Danmark?
Grev Nikolai er – udover at være kandidat i erhvervsøkonomi – også en eftertragtet model.
Således har han gået med i modeshows for flere store internationale designere, blandt andet Burberry, ligesom han også agerer model for forskellige danske brands, herunder eksempelvis Georg Jensen.
Men greven mest af prydet de udenlandske catwalks, så kan det sagtens være, at de danske modefans også kan se frem til at se ham gå modeshows på dansk jord i fremtiden, fortæller han til den fremmødte presse onsdag.
– Jeg vil da slet ikke udelukke det, det kunne sagtens være en mulighed. Nu må vi se, hvad der sker.
Ingen Fødselsdags-planer
Noget kunne da også tyde på, at grev Nikolai ikke går så højt op i minutiøst planlægning.
Der er nemlig blot tre uger til, at greven runder et kvart århundrede – Men han aner altså ikke, hvordan det skal fejres endnu, fortæller han den fremmødte presse:
– Ingen idé, jeg har ingen planer.
– Det kan være, det bliver en stor fejring, men jeg tror det ikke. Det bliver nok noget med nogle venner og familien, siger prinsen afslutningsvist.