Ingrid kom som sendt fra himlen: Englen fra Sverige
Ingrids tre døtre, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, oplevede en særdeles nærværende mor, men så heldig havde dronning Ingrid ikke været hele sin barndom.
Som 10-årig oplevede hun den tragedie at se sin højgravide mor dø som følge af en øreinfektion.
Hendes far, den svenske konge, giftede sig tre år senere med den engelske Louise.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronning Ingrid fejrer på billedet sin 90-års fødselsdag på Fredensborg Slot. Her i selskab med sine døtre dronning Anne-Marie, prinsesse Benedikte og dronning Margrethe. (Foto: Peter Grosen)
Men den nye stedmor og unge prinsesse Ingrid var ikke noget godt match.
– I virkeligheden er det den klassiske historie om en datter og en stedmor, men for mor var det nok en af grundene til, at der var så meget, der skulle løses op, da hun kom til Danmark, fortalte dronning Margrethe i et interview kort før Ingrids død.
Som voksen oplevede Ingrid endnu en familietragedie, da hendes bror, kronprins Gustaf Adolf, døde 40 år gammel i en flyulykke i Kastrup Lufthavn.
REDDEDE FORHOLDET
Frederik 9. havde det ofte svært med sin egen far, Christian 10., og hans barske facon.
Men den forsvandt, når først Ingrid dukkede op ved hans side.
– Min far fik Ingrid til at spørge sin kommende svigerfar, om de måtte sejle hjem fra brylluppet i Stockholm i kongeskibet Dannebrog.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronning Ingrid og kong Frederik i 1971. (Foto: Aller Media)
– Det var aldrig gået, hvis min far havde spurgt. Så havde de ikke fået ja. Jeg tror faktisk ikke, han turde at spørge, fortæller dronning Margrethe i DR-serien "Frederik IX".
– De fleste i familien var lidt bange for Christian 10. Men min mor var på en eller anden måde undtagelsen, siger regenten.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I DR-serien "Frederik IX", som vises på tv søndag aften, er det skuespiller Sidsel Siem Koch, 33, der spiller den unge Ingrid. Senere overtager Andrea Vagn Jensen rollen. (Foto: DR/Lars Bonde)
FORFULGT AF RYGTER
I årevis gik der vrøvlede sladderhistorier om, at dronning Ingrid skulle være kleptoman, som stjal for at skabe lidt spænding i tilværelsen.
Endelig viser Margrethe følelser: Rørt til tårer
Der var aldrig beviser for påstandene, men to år efter Ingrids død blev rygterne pludselig til skuespillet "Det kolde hjerte" – endda på Det Kgl. Teater.
Her spillede Lily Weiding den aldrende dronning, der kom hjem med indkøbsposer fulde af tyvekoster.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fra venstre ses prinsesse Benedikte, dronning Ingrid med prinsesse Anne-Marie, prinsesse Margrethe og kong Frederik. (Foto: Aller Media)
SIKREDE ARVEFØLGEN
Frederik 9. levede længe et ungkarleliv som sømand, før han fandt kærligheden i en alder af 36 år.
Efter brylluppet gik der fem år, før det lykkedes det daværende kronprinspar at sikre en arving – en vigtig detalje for en kongefamilie.
Margrethe forsvarer Joachim: Han er go’ nok
Det blev dog udelukkende piger, parret producerede, så det krævede en grundlovsændring, før tronen kunne gives videre til dronning Margrethe, der i mellemtiden havde fået to søstre.
De tre holdt så rigeligt liv i slægten – se blot billedet herunder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På billedet hygger dronning Ingrid sig i Gråsten med børnebørnene Pavlos, Nikolaos, Alexia, Joachim, Frederik, Alexandra, Gustav og lille Nathalie på armen. (Foto: Aller Media)
Dronning af Sønderjylland
Som en gave ved deres bryllup i 1935 fik Ingrid og Frederik, der dengang var kronprins, Gråsten Slot.
Boligen i det sønderjyske blev deres sommerresidens, og Ingrid blev straks forelsket i det område, der dengang kun havde været genforenet med Danmark i 15 år efter 56 år som tysk.
Joachims snedige plan: Nyt image
Den tidligere svenske prinsesse engagerede sig meget i området og vandt sønderjydernes gunst, som siden har holdt ved – ikke mindst fordi Ingrid hver sommer i resten af sit liv samlede den voksende familie med børn, børnebørn og oldebørn i de smukke omgivelser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Familiemennesket Ingrid nåede at opnå titel som oldemor, før hun døde i 2000, 90 år gammel. Her passer hun prins Nikolai og prinsesse Nathalies søn, grev Richard. (Foto: Aller Media)
Frederiks ventil
Livet som ung, følsom kronprins var ikke altid let for Ingrids barnebarn Frederik – slet ikke når mor Margrethe havde dårlig tid, og far Henrik kørte en hård opdragelsesstil.
Så var det heldigt, at Frederik havde en mild og altid lyttende mormor.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kronprins Frederik med sin elskede mormor Ingrid i Legoland i 1979. (Foto: Aller Media)
– Hun havde jo altid tid til mig og var der altid som den, man havde lyst til at være hos som den eneste, fortalte Frederik selv i sin biografi "Under bjælken", hvor dronning Margrethe også kommenterede forholdet mellem mormor og barnebarn:
– Mor har været meget vigtig for Frederik. Meget vigtig. Hun så meget af min far i ham.
Joachims skæbne afgøres: Jokeren i kongespillet
– Jeg vil tro, at han en gang imellem har hældt sit hoved til hende, når han syntes, det blev for broget det hele.
Det er jeg temmelig sikker på.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Når kronprins Frederik havde det svært med Margrethe og Henrik, vidste han altid, at mormor gerne ville lytte. (Foto: Aller Media)