Joachim er jaloux på Frederik
Man siger, at blodets bånd er det stærkeste, men båndet mellem Frederik og Joachim er for længst kappet.
Danmarks to prinsebrødre ses særdeles sjældent sammen – ja, nærmest kun når det er ”påkrævet”, som prins Joachim for nylig formulerede det, da han blev tvunget til at droppe sit elskede Classic Race-billøb i Aarhus.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Claus Poulsen)
I stedet måtte han sidde ret og til højbords ved storebrors 50-års gallamiddag.
Til gengæld undlod han demonstrativt at deltage i Frederiks storstilede fødselsdagsprojekt Royal Run, der havde til formål at samle hele Danmark om motionens glæder. Det skulle Joachim ikke nyde noget af.
Og det er langtfra første gang, der har været tydelige kurrer på tråden mellem tronfølgeren og lillebroderen, som kom bare 13 måneder for sent – og dermed altid vil stå i anden række.
Så dårligt er forholdet mellem prinserne
Forholdet gik for alvor i vasken, da Joachim ”glemte” at tage Frederik med på råd under skilsmissen fra Alexandra.
Netop det har Joachim selv fortalt i bogen ”Frederik – kronprins af Danmark” fra 2008.
Siden har broderkærligheden været ganske kølig – og nu ser misundelsen ud til at bryde i lys lue.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jeg er kongen! Oven på 50-årsfejringen elsker danskerne Frederik – deres kommende majestæt har aldrig været mere populær, end han er nu. (Foto: Mikael Rieck)
Det gør ondt
Senest bevist under Frederiks fødselsdagsfejring.
For mens kronprinsen efter 50-års-triumftoget rider på en hidtil uset bølge af succes, ser det markant anderledes ud for Joachim.
– Det har været en svær lørdag-søndag for Joachim, når brormand løber med det hele. Det kan ikke undgå at gøre ondt, mener kongehusekspert Søren Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da Joachim opgav at drive landbrug i Sønderjylland, gik det for alvor ned ad bakke, lyder det samstemmende fra eksperterne. (Foto: Winnifred Petersen)
Ondt gør det også, hvis Joachim kigger på en spritny undersøgelse, som YouGov har lavet for BTMX, hvor danskerne bliver spurgt, hvem der er deres favorit i kongehuset.
Dømt ude
Rundspørgen bekræfter billedet af, at Frederik er og bliver nummer ét, mens Joachim er helt uden for nummer.
Hele 46 procent vælger den kommende konge, mens bare to procent ser prins Joachim som deres yndling.
Kongehusekspert: Mere konkurrence mellem Frederik og Joachim
Margrethe slog i bordet: Sønnerne sendt på arbejde
Et øjebliksbillede, der krystalklart afslører, hvordan de to brødre i de senere år ikke bare er gledet fra hinanden privat.
Men også hvordan de bliver opfattet helt forskelligt i befolkningen, lyder det fra flere kongehuseksperter.
– Dommen kan næsten ikke være hårdere. Det må gøre ondt kun at få to procent.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Undersøgelsen siger jo, at han er ligegyldig. Det er lige før glemsomheden.
– Joachim kommer ikke til at spille nogen rolle. Han er kørt ud på et sidespor.
– På den anden side er Frederik mere populær end nogensinde, lyder analysen fra kongehusekspert Søren Jakobsen.
Og en anden royal ekspert er rørende enig.
– Joachim appellerer tilsyneladende til næsten ingen. To procent er det samme som at være kørt helt af sporet.
– Mens Joachim for 20 år siden virkede som den, der havde mest naturlig flair for sin rolle, er det nu helt byttet rundt, siger historiker Sebastian Olden-Jørgensen.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.