Kongelige19. august 2024

Juliane Snekkestads advokat bekræfter: Skal afhøres om Marius Borg Høiby igen

Ekskæresten Juliane Snekkestad skal afhøres for anden gang i sagen om Marius Borg Høiby. Det bekræfter hendes advokat
Juliane Snekkestad skal afhøres for anden gang i sagen om Marius Borg Høiby.
Juliane Snekkestad skal afhøres for anden gang i sagen om Marius Borg Høiby.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her indrømmer Marius Høiby vold i telefonsamtale

Den 27-årige pseudo-prins Marius Borg Høiby spiller i disse dage hovedrollen i en af det norske kongehus' største skandaler i nyere tid.

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn er nemlig anklaget for vold mod en 20-årig kvinde. Noget, han efterfølgende har indrømmet og beklaget.

Sagen voksede sig endnu større, da to af Marius' ekskærester efterfølgende valgte at stå frem med deres oplevelser med Marius.

Blandt andet har model og influencer Juliane Snekkestad delt et længere skriv på sine sociale medier, hvor hun fortæller, at hun blev udsat for både fysisk og psykisk vold i de fire år, hun dannede par med ikke-prinsen.

Juliane Snekkestad (th.) med kronprinsesse Mette-Marit i 2020.
Juliane Snekkestad (th.) med kronprinsesse Mette-Marit i 2020.
 Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Juliane Snekkestad blev fredag afhørt af det norske politi, men det er langt fra forbi.

Hun skal nemlig afhøres om sit forhold til Marius Borg Høiby igen. Det bekræfter hendes advokat mandag.

– Hendes motivation er todelt. Hun vil fortælle sin historie, og hun vil forhindre, at andre bliver udsat for det samme. Hun vil fortsætte med at samarbejde med politiet og give dem den information, de har brug for i nye afhøringer, siger advokat Petter Grødem til NRK.

Juliane Snekkestad og Marius Borg Høiby var kærester fra 2018 til 2022. De boede blandt andet sammen i London og senere også i Norge, hvor de købte hus sammen.

Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke en del af den norske tronfølge, da han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon. Marius har derfor ingen kongelige titler og deltager sjældent i officielle kongelige begivenheder.

Sponsoreret indhold