Kongelige14. februar 2018

Kongehuset offentliggør et af de sidste fotos af prins Henrik

Kongehuset har offentliggjort en række ”øjebliksbilleder” fra 83-årige prins Henriks liv. Det sidste billede i rækken stammer fra i Sharm el-Sheikh, Egypten og er taget i januar. Det var her, at prins Henrik blev syg, inden at han blev fragtet til først Rigshospitalet og sidenhen Fredensborg Slot
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins-henrik-12.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard, Mikael Rieck, Thomas Laursen, René Schütze, All Over)

Kongehuset har i forbindelse med prins Henriks død offentliggjort en række billeder fra prinsgemalens liv.

Billederne, som kongehuset på sin hjemmeside har lagt i en mappe kaldet ”øjebliksbilleder”, viser blandt andet prinsgemalen som en lille dreng på 4 år i Hanoi, en ung prins Henrik og billeder fra 1984, hvor han lod sig hylde på Amalienborg i anledning af sin 50-års fødselsdag.

Det sidste billede, som kongehuset har valgt at offentliggøre, er formentlig et af de sidste billeder, der er taget af prins Henrik.

Du kan se billederne lige her.

Billedet er taget i januar måned, mens prins Henrik opholdt sig i Sharm el-Sheikh, Egypten.

Billedet er altså taget kort tid før, at han blev syg i Egypten og indlagt i Egypten.

Efterfølgende blev prins Henrik indlagt på Rigshospitalet 28. januar, hvor han forblev indlagt, indtil han tirsdag den 13. februar blev fragtet til Fredensborg Slot for at tilbringe sin sidste tid der.

Du kan se billederne lige her.

Prins Henrik sov stille ind på det gamle slot ved Esrum Sø klokken 23.18 tirsdag aften.

Onsdag formiddag valgte kongehuset at løfte sløret for, hvordan den franskfødte prinsgemal ønskede at blive stedt til hvile. Det kom i august sidste år frem, at han ikke ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke.

I dag kom det så frem, at prins Henrik ønskede en bisættelse, og at hans aske skulle placeres to forskellige steder. Det er ønsker, som prins Henrik får opfyldt.

Prins Henrik bliver bisat tirsdag den 20. februar klokken 11, og bisættelsen finder sted fra Christiansborg Slotskirke på Slotsholmen i København.

Bisættelsen bliver for de allernærmeste, og der vil ikke være tale om en statsbegravelse. Efterfølgende vil prins Henriks aske blive placeret to forskellige steder.

Den ene del af asken vil således blive spredt i dansk farvand, mens den anden halvdel vil blive placeret i Fredensborg Slotshave. I haven ligger flere af prinsgemalens gravhunde også begravet.

I den næste måned – til og med onsdag den 14. marts – vil der være hofsorg.

Kongehuset har allerede meldt ud, at der vil være hofsorg i en måned frem til og med 14. marts i forbindelse med prinsgemalens død.

I den periode vil dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer.

Desuden vil der bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden.

Du kan se billeder fra prins Henriks liv i galleriet herunder:

Dronning Margrethe og Prins Henrik - billeder af dem

Sponsoreret indhold