Kongelig krise: Slut med mink
Det er bestemt ikke billigt, og det er helt sikkert politisk ukorrekt, men det lille rovdyr fra mårfamilien har i årevis været en fast bestanddel af kongehusets vintergarderobe.
Både Mary, Marie, Benedikte og især dronning Margrethe har i årevis ført sig frem i pelsen fra de døde dyr – ofte med en enorm fantasi.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hva’ så!? Prinsesse Benedikte, 76, med en smart halsklud af mink. (Foto: Hanne Juul)
Som da regenten ved en nytårskur bar både håndledsvarmere og halsklud af minkpels. Men nu er det behårede eventyr slut.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Modedyret Margrethe peppede sin blå brokadekjole op med død mink om både håndled og hals ved nytårskuren 2016 på Christiansborg Slot. (Foto: Hanne Juul)
I hvert fald betyder coronanedslagtningen af Danmarks omkring 17 millioner mink – som sidste år gav kongeriget en eksport på knap fem milliarder kroner – at Margrethe og co. ikke får nye forsyninger af de kostelige statussymboler, som i årevis er strømmet ind i form af gaver fra blandt andre Kopenhagen Fur.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronningen i sin kæmpe minkkåbe, der som regel bliver luftet ved nytårskuren – som dog denne gang er aflyst på grund af corona. (Foto: Martin Høien)
Efter mink-corona: Briterne frygter bacon-mangel
Babylift i pels
De kongelige gemakker er dog allerede fyldt til bristepunktet med døde dyr, hvis prinsesserne ellers har beholdt de dyre gaver.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da dronning Margrethe fyldte 75, førte hun sig i selskab med prins Henrik frem i dette – uden tvivl kostbare – hvide sæt i uld og mink fra Celli Freifeldt. (Foto: Martin Høien)
Dronningen råder over mange pelse, og hun er særlig glad for sin lange Benedikte Utzon-minkkåbe, mens kronprinsessen er kendt for at vælge en kortere pels, selv om hun i forbindelse med sit bryllup i 2004 fik en lang udgave af den danske befolkning.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Danskerne var så venlige af forære kronprinsesse Mary denne flotte, gyldne minkpels i anledningen af brylluppet i 2004, som Viggo Alex Petersen fra pelsforretningen Brdr. Alex Petersen i Charlottenlund her stolt viser frem. (Foto: Aller Media)
Folketingets udvalg for forretningsorden kræver uvildig undersøgelse af mink-instruks
Også prinsesse Maries klædeskab indeholder flere pelse, herunder en række kreationer fra Kopenhagen Fur, men det er mere overraskende, at også de små prinser og prinsesser er medlemmer af de døde dyrs klub.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da det nye Skuespilhus blev indviet vinteren 2008, holdt Mary varmen med en flot skuldermink, da hun var i selskab med Frederik. (Foto: Claus Poulsen)
Kopenhagen Fur har således sponsoreret både en babylift samt en baby-bæresele i mink til prins Christian og en kørepose til prinsesse Isabella.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Grundet covid-19-mutationer har regeringen bestemt, at samtlige mink i Danmark skal dø.
Her køres et vognlæs livløse pelsdyr væk. (Foto: Ritzau Scanpix)
Måske Dyrenes Beskyttelse er glade for, at deres mangeårige protektor, Dronning Margrethe, nu – ufrivilligt – må trappe sit pelstrip ned.
Kongehusets præst i 33 år er død