Kongeligt krisemøde i vente: Afgør Joachims skæbne
I hele sit liv har han vidst, at han var nummer to, mens hans storebror skulle være konge og arve riget.
Men til trods for sin opvækst i kongehuset er det først nu, at prins Joachim, som fyldte 52 år i mandags, skal definere sin position.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Joachim og Frederik – her med mor og papa Henrik – voksede næsten op som tvillinger og var hinandens fortrolige.
I dag er forholdet kølnet noget af. (Foto: Elfelt)
Og der er ingen tvivl om, at han er i lommen på kronprins Frederik, når retningslinjerne for hans fremtidige liv skal klarlægges.
Det slår prins Joachim selv fast i et interview med det franske ugeblad Point de Vue, hvor han bliver spurgt, om han drøfter sin rolle med sin storebror.
– Det håber vi at kunne gøre senere. Men for øjeblikket er vi lukket inde i Frankrig, siger han i det opsigtsvækkende interview.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Når Frederik, 53, bliver konge, er hans ord lov i kongehuset, og han afgør, hvad der skal ske med Joachim, 51. (Foto: Hanne Juul)
Dermed erkender Joachim, at det i høj grad er Frederik, der som kommende konge skal udstikke retningslinjerne for, hvilken rolle Joachim får i relation til kongehuset og dermed Danmark.
Og det er langtfra optimalt for Joachim.
Ses stort set aldrig
Som SE og HØR flere gange har beskrevet, er der ganske kølig luft mellem de to brødre, som i mange år har gjort meget for at undgå hinandens selskab ved blandt andet at holde jul hver for sig – og omhyggeligt undgå at gå på jagt sammen.
Prinsesse Isabella: I byen med tøserne
Senest overraskede Joachim ved ikke at deltage ved nevøen prins Christians konfirmation i maj.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Indtil videre har Margrethe været kittet mellem de to brødre, som gør meget for at undgå hinandens selskab. (Foto: Hanne Juul)
Kongehuset har stædigt fastholdt, at de to brødre har et godt forhold, men allerede for 11 år siden stod det klart, at det var alt andet end varmt.
Frederik i lillebrors fodspor: Fjernsynsprins
Kun på et hængende hår fik han det at vide før resten af befolkningen.
Og ifølge Joachim skyldtes det, at de ikke havde set hinanden, og at visse nyheder ikke blev givet over telefonen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronningens to sønner har i mange år haft et anstrengt forhold. (Foto: Martin Høien)
I bogen “Frederik – kronprins af Danmark” blev det dog oplyst, hvordan Frederik fik at vide, at Joachim havde friet til Marie Cavallier.
Rammer, der klemmer
I dag brokker lillebror Joachim sig over at være nummer to – ligesom hans far, prins Henrik, gjorde det.
Prins Philip efterlader millioner til sine tidligere ansatte
Vi må finde en måde at leve på. Men det er ikke altid let. Vi skal selv finde ud af det, men samtidig skal vi holde os inden for rammerne som nummer to, siger Joachim i interviewet med det franske ugeblad.
Og de rammer udstikkes ifølge Joachim af storebror Frederik.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ser ikke mor
Det er ikke kun i relation til hans bror, at det halter for prins Joachim.
Også forholdet til dronning Margrethe, 81, er på vågeblus, mens han arbejder som forsvarsattaché i Frankrig.
– Det er ikke nemt at mødes for tiden. Dronningen tilbringer megen tid på Fredensborg Slot.
Hun er ikke på nettet, og hun har ingen mobiltelefon, siger Joachim til Point de Vue og slår dermed fast, at kontakten kun er sporadisk.
Prinsesse Marie har tidligere fortalt SE og HØR, at det ikke var hende og Joachim, der bestemte, at de skulle bosætte sig i Paris, og den beslutning kan kun være gået igennem, hvis dronningen var enig.
Dermed må Margrethe betragtes som en af arkitekterne bag Joachims flytning til Frankrig. (Foto: Hanne Juul)
At Joachim ikke bryder sig om den situation, kongehuset har sat ham i, fremgår af følgende citat:
– Min far oplevede også denne utilfredshed og fik aldrig en klar definition af sin plads i kongefamilien, siger han.
Med valget af ordet “også” slår Joachim i hvert fald fast, at han selv er utilfreds med sin rolle.
Og som hustruen prinsesse Marie understreger, da ugebladet er på besøg:
– Jeg mener, det er svært altid at sige, at det hele går fint.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.
Tre ting, du (måske) ikke vidste om Kronprins Frederik
Portræt af Frederik: Kronprinsen der ikke ville være konge