Kongelige4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Medie: Mette Frederiksen "giver" pool og dyre gardiner til Frede og Mary

Mens statsministeren og hendes partikammerater har fået ordener på brystet, er der dømt kongelig luksus med alt fra swimmingpool og rokokohave til stukmarmorering og nye gardiner for skatteborgernes regning
- Tak for poolen, Mette.
- Tak for poolen, Mette.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Danskerne overtog regningen fra Kongehuset

Der er for alvor sat gang i den skattebetalte luksusfest i kong Frederik og dronning Marys private gemakker.

For efter regeringen med Mette Frederiksen i spidsen fik besluttet, at kongehuset ikke længere skal betale for den indvendige vedligeholdelse af sine slotte og palæer, er regningen eksploderet, skriver Ekstra Bladet torsdag.

Nu betaler staten – og dermed skatteborgerne – for kongefamiliens istandsættelser, hvilket har udløst enorme regninger for alt fra udskiftning af gardiner i orangeriet på Fredensborg til at genoprette en swimmingpool på Gråsten Slot.

Også en lejlighed på Fredensborg Slot skal gennem en kostbar renovering.

Ifølge avisen lød budgettet på 70,4 millioner kroner sidste år – i år er det eksploderet til 145,7 millioner kroner.

Med andre ord skal skatteborgerne betale mere end dobbelt så meget for vedligeholdelsen af de kongelige ejendomme.

Der er kommet kors, bånd og stjerner på de danske socialdemokrater, efter Mette Frederiksen fik gennemtvunget en ændring af partiets regel om ikke at tage imod de kongelige ordener.
Der er kommet kors, bånd og stjerner på de danske socialdemokrater, efter Mette Frederiksen fik gennemtvunget en ændring af partiets regel om ikke at tage imod de kongelige ordener.
 Foto: Lars H. Laursen

Kritikere har da også kaldt det for en skjult lønforhøjelse til en kongelig famie, der allerede får rigeligt. Sidste år fik de således en lønforhøjelse på lidt over 17 millioner kroner, så apanagen nu ligger på 143,8 millioner kroner om året.

Derudover blev de tildelt en engangsudbetaling på cirka 29 millioner kroner på grund af tronskiftet.

Mette Frederiksen, der sammen med sine partikammerater nu har modtaget adskillige flotte ordener fra den kongelige familie, afviser at sige et pip om sagen.

Det samme gælder Kulturministeriet, som heller ikke ønsker at oplyse, hvad de enkelte opgaver som for eksempel nye gardiner og en lækrere pool har kostet.

Det er ikke muligt at trække de oplysninger ud, lyder svaret.

Aldrig har Mette Frederiksen og kongehuset med kong Frederik i spidsen været så tæt på hinanden. Og det får begge parter helt åbenlyst stor glæde ud af.
Aldrig har Mette Frederiksen og kongehuset med kong Frederik i spidsen været så tæt på hinanden. Og det får begge parter helt åbenlyst stor glæde ud af.
 Foto: Hanne Juul

Ekstra Bladets leder i dag - selv uden tallene for de enkelte udgifter - er dog ikke tvivl, når det gælder spørgsmålet om, hvad skatteborgerne i sidste ende får for de mange millioner:

"Meget, meget lidt; altså udover sildesalat til brystlommen på en række socialdemokratiske fornægtere af modstand mod nedarvede privilegier," lyder det i lederen, som du kan læse her.

Sponsoreret indhold