Meghan anklaget for at plagiere børnebog
Hertuginde Meghan, 39, kunne tilføje endnu en titel til cv'et, da det i går kom frem, at hun til sommer udgiver en børnebog.
Bogen, der bærer titlen "The Bench", er skrevet med inspiration fra hendes eget liv og særligt forholdet mellem hendes ægtemand prins Harry og sønnen Archie, der snart fylder to år.
Men nu mener kritiske røster, at Meghans kommende bog minder umiskendeligt meget om børnebogen "The Boy and The Bench", som er skrevet af Corrinne Averiss og udkom i 2018.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Til venstre er det Meghans kommende bogudgivelse og til højre er det Corinne Averiss' bog. Foto: MEGA, Amazon, Pinguin Random House
Twitter svømmer over med anklager om, at den tidligere "Suits"-stjerne altså ikke er selv kommet på ideen til sin bog.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
- Før I løber ud og spilder jeres penge på bogen af Harrys hustru, så læs "The Boy on the Bench" af Corrinne Averiss og Gabriel Alborozo. Den originale, skriver én på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
- Denne kvinde er ikke i stand til at tænke en original tanke. "The Boy on the Bench" er en historie om kærligheden mellem en far og en søn og beskriver, hvordan drengen lærer at være social på en selvsikker måde. Jeg håber, at Corrinne Averiss overvejer at tage juridisk handling, skriver en anden.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
- Det her er stjålet af Corrinne Averiss - "The Boy on the Bench", tjek den ud på Amazon. Grafikken og farverne er nærmest identiske, hun er omtrent så ægte som en 3 dollar-seddel, lyder det fra en anden.