Kongelige8. marts 2018

Meghan Markle er blevet døbt

De sidste detaljer forud for brylluppet mellem Meghan Markle og prins Harry er ved at falde på plads
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/14.02876624.jpg
 Foto: All Over Press

Meghan Markle er nu officielt en del af Church of England, efter hun tirsdag aften blev døbt ved en privat ceremoni.

Det skriver DailyMail.

Ceremonien, der varede 45 minutter, blev foretaget af Ærkebiskoppen af Canterbury. Til stede i kirken var prins Harry og hans far prins Charles, samt hertuginde Camilla.

Det var altså en lille og intim ceremoni, som Meghan Markle deltog i.

Lige bagefter, at Meghan Markle var blevet døbt, blev hun også konfirmeret.

Det er dog ikke et krav for at kunne blive viet til prins Harry, at Meghan Markle nu har ladet sig døbe og konfirmere. Det er ud af respekt for dronning Elizabeth, der er overhovedet for Church of England, at Meghan har ladet sig døbe og konfirmere.

Prins Harry af Wales og Meghan Markle annoncerede i november, at de to, der har været kærester i halvandet års tid tid, var blevet forlovet og skal giftes til maj. Vielsen kommer til at foregå i St. Georges Chapel på Windsor Castle. Windsor Castle, hvor brylluppet skal stå, spiller en særlig rolle for prins Harry, og parret har også tilbragt tid sammen der under deres romance. Harry blev døbt i St George's Chapel i december 1984, da han var tre måneder gammel, og der er plads til 800 gæster ved det, der indtil videre tegner til at blive den helt store festlige begivenhed på engelsk jord i år.

33-årige prins Harry af Wales mødte den 36-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle ved en blind date arrangeret af en fælles ven.

Prins Harry friede til Meghan, mens han var ved at tilberede stegt kylling.

Du kan se billeder fra Meghan og Harrys forlovelse i galleriet herunder

Forlovelse mellem prins Harry og Meghan Markle

Sponsoreret indhold